Vil du være med til at sikre tryghed og brandsikkerhed i Slagelse og Sorø Kommuner? Slagelse Brand og Redning søger en engageret kollega til vores forebyggende afdeling.
Lidt om osSlagelse Brand og Redning varetager beredskabet i Slagelse og Sorø Kommuner med seks brandstationer, to ø-beredskaber og en frivillig afdeling. Vi driver egen brandskole (RESC) i Korsør og løser specialopgaver som Storebæltsberedskabet samt brandslukning til søs (MIRG) i Østdanmark.
Om stillingenSom vores nye beredskabsinspektør får du en central rolle i det forebyggende arbejde.
Du har base i Sorø, men bevæger dig ubesværet mellem vores forskellige lokationer og brandstationer for at sikre en sammenhængende opgaveløsning.
Dine arbejdsopgaver bliver mangfoldige og inkluderer blandt andet
- Sagsbehandling – Håndtering af byggesager og tekniske forskrifter.
- Brandsyn – Gennemførelse af dialogbaserede brandsyn i begge kommuner.
- Operativ vagt – Indgå i indsatsledervagten i distrikt Sorø.
- Udvikling og undervisning – Deltage i faglige arbejdsgrupper, netværk og planlægning for vores ungdomsbrandkorps.
Din profilVi forestiller os, at du har en beredskabsfaglig baggrund eller anden relevant erfaring. Derudover lægger vi vægt på, at du
- har en brandteknisk uddannelse og en opdateret indsatslederuddannelse (eller er villig til at erhverve disse)
- har erfaring med projektarbejde og er stærk i skriftlig sagsfremstilling
- arbejder struktureret, løsningsorienteret og besidder gode empatiske evner i mødet med borgere og virksomheder
Vi tilbyder- en alsidig hverdag i et stærkt fagligt miljø med stor indflydelse på egne opgaver
- gode muligheder for relevant efteruddannelse
- et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et stærkt fællesskab
- løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst
TiltrædelseSnarest muligt.
Har du spørgsmål,er du velkommen til at kontakte
- områdeleder Emil Bay, telefon 21 56 93 41 eller
- beredskabschef Michael Djervad, telefon 51 64 45 86
Ansøgningsfrist- fredag den 10. april 2026 kl. 23:59
Samtaler- Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Der skal foreligge acceptabel straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.