Viborg Domprovsti søger personalekonsulent

deltid
Viborg Domprovsti søger personalekonsulent
  • Provstiudv. For Viborg Domprovsti
  • Sct. Leonis Stræde 1A, 8800 Viborg

En stilling som personalekonsulent for menighedsrådene i Viborg Domprovsti er ledig til besættelse senest 1. september 2026. Stillingen er på minimum 22 timer gennemsnitligt pr. uge.

 

Det overordnede formål med stillingen er at støtte, rådgive og vejlede vores menighedsråd og de personaleansvarlige i det daglige personaleansvar for ansatte i kirken og på kirkegården, og støtte op om menighedsrådene i deres frivillige arbejde omkring ledelse og udvikling af medarbejdernes jobtilfredshed, kompetencer, arbejdsindhold, arbejdsmiljø samt kollegafællesskab.

Som personalekonsulent bliver det din opgave at styrke og kvalitetssikre menighedsrådenes personaleadministration. I dit arbejde vil du møde mange forskellige personalegrupper – fra gartnere, kirkesangere, kirketjenere til kirkekulturmedarbejder og organister. Du bliver en tæt samarbejdspartner for vores menighedsråd, hvor du vil opleve ildsjæle, der brænder for folkekirkens liv og vækst.

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

•         Rådgive menighedsrådene om ansættelser, afskedigelser, barsel, sygdom, orlov, ferie mv.

•         Screene og katalogisere stillingsbeskrivelser, herunder fastsættelse af normeringer, samt hjælpe menighedsrådene med fortolkning og rådgivning om forskellige overenskomster og arbejdstidstilrettelæggelse.

•         Hjælpe menighedsrådene i lønforhandlinger med de faglige organisationer samt ved vanskelige samtaler.

•         Deltage i møder hos menighedsrådene samt bistå provstiet i udvalgte opgaver.

·       Arrangere erfa-møder for menighedsrådenes medarbejdere.

·       Forebygge uoverensstemmelser på arbejdspladsen ved personalemæssige udfordringer, vanskelige/tjenstlige samtaler, konflikter, uoverensstemmelser m.m.

·       Vejlede ved indgåelse af samarbejdsaftaler.

 

Forventninger til dig

Af den ideelle kandidat forventer vi, at du har erfaring med de ovenfor beskrevne opgaver fra en lignende stilling i det kirkelige regi, og som person kan beskrives på følgende måde:

•         Du finder mening og glæde i at støtte menighedsrådene med personaleledelse.

•         Du evner at arbejde sammen med menighedsrådsmedlemmer.

•         Du er en udpræget samarbejdsperson, som har erfaring i at arbejde med frivillige på deres vilkår og som kender den kirkelige organisations struktur og kultur, men samtidig er i stand til at skabe fremdrift i selv fastlåste situationer.

•         Du er meget selvstændig og i stand til på egen hånd at analysere generelle og lokale udviklingsområder og tage initiativ til at finde løsninger på dem.

•         Som bisidder har du god erfaring med og behersker coachingens, rådgivningens- samt mediationens kunst i udviklingssamtaler og svære samtaler.

•         Du kender de kirkelige arbejdsforhold og offentlige overenskomster, der regulerer området.

•         Du tager initiativ til at skabe udvikling og på den anden side behersker du tålmodighedens kunst.

•         Bruger af Microsoft-Officepakken.

•         Bil til rådighed.

 

Vi kan tilbyde:

·       En stilling med både ansvar og mening – du vil mærke, at din indsats gør en forskel.

·       Gode personlige udviklingsmuligheder i et udfordrende og alsidigt job.

·       Alsidige opgaver og mulighed for at sætte dit præg på stillingen.

·       Spændende netværk og kontaktflader rundt i folkekirken og vores samarbejdspartnere.

·       Godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, sparring med andre personalekonsulenter med HR-opgaver.

·       Skiftende arbejdstider – der må påregnes mødeaktivitet også på aftener.

·       Ansættelse på minimum 22 timer pr. uge.

·       Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S), Organisationsaftale for kontorfunktionærer. Laboranter og IT-medarbejder (HK) løngruppe 3 sats III samt protokollat til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT om dækning af folkekirkens område.

 

Ansøgning

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Viborg Domprovsti, Sct. Leonis Stræde 1A, 8800 Viborg eller på viborg.domprovsti@km.dk.  Ansøgninger bedes mærket: ”Personalekonsulent”.

 

•         Ansøgningen skal være os i hænde senest den 31. marts 2026 kl. 12.00.

•         Ansættelsessamtalerne foregår på Provstikontoret. Du skal være forberedt på at deltage i 2 ansættelsessamtaler af 1-1½ times varighed, hvis du bliver udtaget. Ved samtalerne deltager ansættelsesudvalget.

•         Der vil blive indhentet referencer.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til provstisekretær Anette Lilleør på telefon 86 46 76 86.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind