VibenSFO søger engageret pædagog

deltid
VibenSFO søger engageret pædagog
  • Ishøj Kommune
  • Vibeholm Vænge 129-131, 2635 Ishøj

Vil du være med?

VibenSFO søger en engageret pædagog

Har du lyst til at være en del af en SFO, som fokuserer på børnenes trivsel og alsidige udvikling?

Har du lyst til også at have timer som skolepædagog i indskolingen?

Og har du lyst til at blive en del af en fagligt dygtig personalegruppe? Så læs med her!

På Vibeholmskolen søger vi en dygtig og engageret pædagog, som skal løse opgaver både i skolen og i SFO’en. Vi har et stort ønske om, at du kan byde ind med bevægelse, udeliv og gerne også musik. Vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi gør os umage med, at alle SFO’ens børn har mulighed for at være med i meningsfulde fællesskaber.

VibenSFO består af to SFO’er, som arbejder tæt sammen, og hvor fleksibilitet og samarbejde på tværs af afdelingerne er en naturlig del af hverdagen. Som pædagog vil du derfor indgå i opgaver i begge SFO’er efter behov, og du skal trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og tænker fælles løsninger.

VibenSFO er i gang med et omfattende udviklingsarbejde, hvor vi, med afsæt i vores vision, udarbejder mål, rammer og retning for vores pædagogiske arbejde. Som ny kollega bliver du en vigtig del af dette udviklingsarbejde, og du skal have lyst til at bidrage aktivt til vores fælles pædagogiske retning.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog
  • Har en særlig interesse inden for bevægelse, udeliv og også gerne musik
  • Arbejder ud fra et resurseorienteret børnesyn
  • Har en anerkendende tænkning og adfærd og gode relationelle kompetencer
  • Kan sætte børnenes kompetencer i spil
  • Kan se fordelen i og har lyst til teamsamarbejdet
  • Har et åbent sind og ser muligheder frem for begrænsninger

Vi kan tilbyde:

  • Søde og fagligt dygtige kolleger
  • Ivrige og forventningsfulde børn og imødekommende forældre
  • Inddragende udviklingsarbejde at SFO’ens praksis
  • Et arbejdsmiljø med humor, tillid og psykologisk tryghed

Praktisk information:

Vibeholmskolen er en fortrinsvis to-sporet skole med 530 elever og 38 lærere. VibenSFO består af to afdelinger, SFO1 (0.-3. kl.) og SFO2 (4,.6, kl.), og har 18 pædagogiske medarbejdere. Vi har gode faciliteter både inde og uden.

Vi prioriterer en høj faglighed, forpligtende fællesskaber, samt at der skal være deltagelesmuligheder for alle børn i fællesskabet. Vi lægger vægt på, at der skal være et godt arbejdsmiljø for alle, hvor der er plads til humor og grin i en travl hverdag.

Stillingen er på 32 timer og til besættelse pr. 1.4.2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: mandag d. 16. 3. 2026

Vi forventer at afholde samtaler d. 23. og d. 25. marts

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO-koordinator Naile Korkmaz på tlf. 20 47 73 49

Log ind