Vi søger ufaglærte montører til at samle og bygge maskiner

fuldtid
Vi søger ufaglærte montører til at samle og bygge maskiner
  • Gram Equipment A/S
  • Nordager 6, 6000 Kolding

Brænder du for at samle og bygge maskiner?

Trives du med en alsidig hverdag, hvor du følger opgaven fra start til slut og selv har indflydelse på din arbejdsdag? Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og producerer noget af verdens mest fascinerende udstyr til industriel isproduktion?

Vi har travlt og udvider derfor vores produktion med flere ufaglærte montører til faste stillinger.

Gram Equipment A/S er verdens førende producent af avanceret udstyr og procesanlæg til industriel isproduktion. Vores produkter er højteknologiske iscrememaskiner, som vi i tæt samarbejde med kunder over hele verden designer og monterer. Hver maskine er kundetilpasset, og vores medarbejdere sætter en ære i at levere kvalitet og præcision i maskinbygningen.

Hos os arbejder vi projektbaseret, hvilket betyder, at du typisk skifter mellem forskellige typer udstyr i løbet af ugen. Belastningen i opgaverne kan variere – i perioder kræver det en ekstra indsats, mens du i andre perioder har mulighed for at bruge af din flekstid.

Du kan forvente en varieret hverdag med spændende og forskellige opgaver, hvor dine idéer bliver taget positivt imod. Du arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen, som er på samme adresse, og du får fleksibel arbejdstid på daghold med mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag. På sigt kan der være mulighed for at deltage i installation hos kunder eller udvikle dig videre til rejsemontør.

Dine primære arbejdsopgaver:

• Montage og samling af maskiner og procesudstyr
• Montage ud fra tegninger og styklister (du får oplæring)
• Kvalitetssikring af eget arbejde
• Samarbejde med kolleger og udviklingsafdelingen omkring forbedringer
• Eventuelt deltagelse i installation hos kunder (på sigt)

For at få succes i jobbet:

• Du har teknisk forståelse og hænderne skruet rigtigt på
• Du har interesse for teknik – fx biler, motorcykler, både, elektronik eller andet håndværk
• Erfaring med montagearbejde er en fordel, men ikke et krav
• Du har lyst til at lære at læse tekniske tegninger
• Det er en fordel, hvis du kan læse og tale engelsk – men det er ikke et krav

Der kan på sigt være mulighed for at gå i voksenlære og få papir på det, du allerede kan.

Som person er du…

Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og arbejder selvstændigt med ansvar for dine opgaver. Du brænder for at få tingene til at lykkes i samspil med dygtige kolleger og kunder.

Derudover er du:
• positiv af natur og samarbejdsorienteret
• engageret og kvalitetsbevidst
• fleksibel og trives i en varieret hverdag med stor indflydelse

Hvad kan du forvente?

Gram Equipment værdsætter sine medarbejdere og bakker op om din faglige og personlige udvikling. Vi anvender branchens nyeste teknologier og stiller de bedste hjælpemidler til rådighed. Der vil således være mulighed for kurser og efteruddannelse.

Hos os finder du en uformel omgangstone med gode og engagerede kolleger. Vi tilbyder fordelagtige personaleforhold, herunder nye lokaliteter, sundhedsforsikring og sundhedspakke, dejlig kantine med morgenmad og frokost samt en aktiv personaleforening.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet vores nye kolleger.

Log ind