Vi søger to erfarne ledelsessekretærer - Sundhed, Ældre og Handicap

fuldtid
Vi søger to erfarne ledelsessekretærer - Sundhed, Ældre og Handicap
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Vi søger to erfarne ledelsessekretærer, som kan være det administrative omdrejningspunkt for vores topledelse.

Trives du i krydsfeltet mellem politik og forvaltning, og brænder du for at sikre høj kvalitet i ledelsesbetjeningen? Så er du måske en af de nye kolleger vi søger til Ledelsessekretariatet.

Om os
Ledelsessekretariatet er en del af Udvikling og Administration i Sundheds-, Ældre – og Handicapforvaltningen. Vi er en administration, der arbejder tæt sammen for at sikre sammenhæng og kvalitet i kommunens politiske og administrative beslutningsprocesser.
Udvikling og administration består en række centrale stabsfunktioner og 3 driftsnære administrative centre, der er under etablering.

Der vil være mulighed for grundig oplæring af en erfaren ledelsessekretær som går på pension til sommer. Derudover vil der være et tæt samarbejde med de driftsnære administrative centre, så sparring er let tilgængelig og man kan løse opgaverne i fællesskab når det giver mening.

Dine arbejdsopgaver
Som ledelsessekretær får du en varieret hverdag med en bred opgaveportefølje, herunder
  • Politisk betjening med udarbejdelse af bl.a. dagsordener og enkelte sagsfremstillinger.
  • Bidrag til kvalitetssikring i sagsfremstilling, herunder gennemlæsning og korrektur af materiale fra forvaltningen, inden det når direktionen.
  • Kalenderstyring & Koordination: Avanceret kalenderstyring for Chefgruppen i forvaltningen – herunder også Direktøren samt mødeplanlægning og opfølgning.
  • Borgerdialog: Håndtering af henvendelser til topledelsen fra borgere, presse og samarbejdspartnere.
  • Projektopgaver: Deltagelse i tværgående administrative projekter og udviklingsopgaver, da vi hele tiden forsøger at sikre den bedst mulige opgaveløsning.

Din profil
Vi søger en kollega, der er struktureret, servicemindet og diplomatisk. Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant administrativ uddannelse (f.eks. kontoruddannet, MPA, eller lignende).
  • Har erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation – gerne en kommune.
  • Arbejder med stor præcision og har stærke formuleringsevner på dansk i både skrift og tale.
  • Kan bruge din faglighed til at være to skridt foran og få øje på gode måder at løse opgaverne på så det tilgodeses af flest mulige
  • Er IT-stærk og vant til at arbejde i systemer som f.eks. SBSYS eller lignende.
  • Kan bevare overblikket og smilet – også når tingene går stærkt. 

Vi tilbyder
  • Et godt arbejdsmiljø med en god tone og virkelig skønne kolleger
  • En nøglerolle tæt på den politiske niveau og administrative topledelse i forvaltningen.
  • En afvekslende hverdag med gode muligheder for faglig udvikling og mulighed for at påvirke opgaveløsningen.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.
  • Fleksible arbejdstidsordninger under hensyn til opgaveløsningen
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst med HK eller anden relevant forhandler.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Lynge Løvschall 4122 5094 eller sekretær Susanne Vad 4122 5002.

Ansøgningsfrist den 15. marts 2026 og vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 23. marts fra kl. 12,30

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind