Vi søger nye salgs- og loyalitetskonsulenter (timelønnede)

deltid
Vi søger nye salgs- og loyalitetskonsulenter (timelønnede)
  • Det Faglige Hus
  • Borgergade 38, 6700 Esbjerg

Skal du være en del af Esbjergs bedste salgsteam?

Vi søger nye kolleger til vores Salg- og Loyalitetsteam, som er klar til at gribe telefonen og sælge fagforening og a-kasse til potentielle medlemmer.

Du vil blive en del af et nyopstartet hold, som er lokaliseret i hjertet af Esbjerg. Vi er på nuværende tidspunkt 26 fuldtids medarbejdere, hvor vi har brug for, at du kommer og griber faklen, efter de er taget hjem og viderefører det gode salgsarbejde.

Der er tale om et deltidsjob på op til 8 timer om ugen, hvor vi har brug for, at du kan arbejde to dage om ugen mellem kl. 16-20.

Vi garanterer:

• Spændende salgsopgaver

• God timeløn på 120 kr. + provision

• Masser af personalegoder

• Teamwork med de bedste kolleger

• Intensiv salgstræning

Hvem er du?
Du er udadvendt, energisk, har talegaverne i orden og bliver drevet af provisionssalg.

Tidligere erfaring med salg er ikke et krav, så længe du er klar på at lære og udfordre dig selv.

Vi forventer, at du bor i eller i nærheden af Esbjerg, og at du er fyldt 18 år.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Udover en god timeløn + provision, tilbyder vi, at du kan blive en del af en arbejdsplads, som går op i trivsel, fleksibilitet, og udvikling.

Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem.

Ledelse i øjenhøjde
Mød Naim, som er uddannet finansøkonom og blev ansat som salgskonsulent i Salg og Loyalitet i Det Faglige Hus lige efter sin uddannelse. Han fremhæver, at jobbet i afdelingen adskiller sig markant fra traditionelt salgsarbejde.

Naim fortæller: ”Vi har den bedste chef, som møder os i øjenhøjde. Han kommer rundt til os alle sammen hver dag.”

Den imødekommende lederstil er med til at skabe en uformel og tryg atmosfære: ”Vores chef er ikke ’slipsetypen’ – han er ligesom os, og derfor har vi stor tillid til ham,” fortæller Naim.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Salg og Loyalitet.

Din ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så tøv ikke med at sende os en ansøgning via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk. Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er den 19. april 2026, og vi holder samtaler i uge 18 2026. Du skal kunne starte i jobbet den 4. maj 2026 eller efter nærmere aftale.

Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte salgschef Stefan Fyhring på tlf. 7610 5980.

Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 247.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 440 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Log ind