Vi søger fagligt stærke pædagoger til Tårnbygårdsskolen

fuldtid
Vi søger fagligt stærke pædagoger til Tårnbygårdsskolen
  • Tårnby Kommune
  • Englandsvej 392, 2770 Kastrup

Hvem er vi – og hvem er vores målgruppe?

Tårnbygårdsskolen er Tårnby Kommunes specialskole. Vores elever er præget af komplekse problemstillinger, der primært er neurologisk betingede. I de fleste tilfælde er der tale om børn med autismespektrumforstyrrelser, ADHD eller andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Eleverne kan desuden have udfordringer i varierende grad i forhold til sanseforstyrrelser, kravafvisende adfærd, angstrelaterede problematikker og kognitive vanskeligheder.

Skolen er organiseret i to spor, hvor alle elever er præget af ovenstående udfordringer. I Spor 2 har eleverne generelt mere omfattende støttebehov og personlig pleje vil være.

Stillingen er placeret inden for skolens samlede åbningstid kl. 6.30-16.30. Du vil have opgaver både i skoletiden og i fritidstilbuddet, dog med hovedvægten på fritidsdelen.

Du kan læse mere om Tårnbygårdsskolen på vores hjemmeside.

En kollega beskriver arbejdet på Tårnbygårdsskolen således:

“Et spændende arbejde med mange facetter og masser af energi blandt kollegaerne.”

Det kan du forvente hos os

Hos os får du mulighed for at arbejde et sted, hvor din indsats har reel betydning for børn og unges hverdag og udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, engagement og fællesskab går hånd i hånd.

Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, videndeling og tæt samarbejde på tværs af medarbejdergrupper og ledelse. Samtidig vægter vi løbende kompetenceudvikling højt og understøtter den enkelte medarbejders faglige vækst.

Hvis du motiveres af at gøre en positiv forskel og ønsker at indgå i et stærkt professionelt fællesskab, kan vi tilbyde en hverdag med både ansvar, udviklingsmuligheder og meningsfulde opgaver.

Vi søger en pædagog, der:

  • har blik for at skabe deltagelsesmuligheder og understøtte elevernes trivsel og personlige udvikling.
  • forholder sig undersøgende og reflekterende til egen praksis og omsætter erfaringer til handling.
  • møder udfordringer med en løsningsorienteret og fleksibel tilgang.
  • trives i et tæt samarbejde med kollegaer og ledelse og bidrager aktivt til fælles opgaveløsning.
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og samtidig anvende teamets faglige ressourcer og perspektiver.

Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:

Relationskompetence

Du formår at etablere og vedligeholde positive relationer gennem nærvær, tydelighed og en anerkendende tilgang til den enkelte elev.

Kommunikation og samarbejde

Du er i stand til at skabe en åben og respektfuld dialog med både forældre og øvrige samarbejdspartnere og bidrager til et konstruktivt samarbejde omkring elevernes udvikling.

Fællesskab og teamsamarbejde

Du ser værdien i at udvikle praksis sammen med andre, deler din viden og bidrager med faglige perspektiver til gavn for det samlede tilbud.


Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte SFO-/Klubleder Resul Gül på telefon 21788617.

Ansøgningsfrist d. 23. juni 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Log ind