Vi søger en uddannet pædagog, socialrådgiver eller lignende beslægtet uddannelse, gerne med erfaring fra lignende arbejde, til et socialpædagogisk opholdssted for voksne unge primært i aldersgruppen 18 - 35 år. stillinger er fast og på 37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende egnede ansøgere til en personlig samtale - Tiltrædelse: snarest muligt
Ansøgning: med dine relevante papirer og CV sendes pr. mail til: jd@fondenbakkegaarden.dk
Yderligere oplysninger: telefonisk henvendelse til: afdelingsleder Jesper Damgaard, 61 71 18 61
Arbejdstid: 37 timer er placeret på: eftermiddage-aften og døgn, på hverdage og i weekender. i et Vagtrul
Løn: Er jævnfør tiltrædelsesoverenskomst og lokalaftale for private Opholdssteder og botilbud indgået mellem SL (Socialpædagogerne) Østjyllands kreds og Fonden Bakkegården. Mindste løn for uddannet personale eksklusiv tillæg er: kr. 31.226
Organisationen:
Opholdsstedet Madsens hus / Akutafdelingen ligger i den vestlige del af Aarhus i Sabro og er en afdeling under Fonden Bakkegården, der driver 9 forskellige opholdssteder i Aarhus, Favrskov og Randers området. Vi har i fonden samlet set omkring 85 fastansatte, suppleret med en række faste og løse vikarer.
Du kan læse meget mere om os, på vores hjemmeside: www.fondenbakkegaarden.dk
Målgruppen:
Vores målgruppe på Fåruplund er 3 - 5 unge i alderen 18 – 35 år fx under SEL. § 107 med fx nedenstående udfordringer og vanskeligheder:
Sociale tilpasningsvanskeligheder - anti- og/eller dys social adfærd
Massivt omsorgssvigt, opvækstbetingede manglende strukturer og rammer
Indlæringsvanskeligheder og/eller mangelfuld kontinuitet i skolegang
Udredte og ikke udredte psykiatriske problematikker, som f.eks. ADHD, ADD, Autisme med videre..
Verbalt og fysisk, udadreagerende adfærd
Personligheds- og tilknytningsforstyrrelser
Unge med svag begavelse eller lav IQ
Unge med et mildt til aftagende misbrug
Arbejdspladsen:
Vi er på afdelingen 5 - 6 fastansatte, primært uddannede pædagoger / socialrådgivere der arbejder tæt koordineret og individuelt målrettet og udviklingsorienteret med et højt fagligt dokumentationsniveau.
Vi arbejder i øjeblikket med 3 unge, der er placeret på afdelingen med døgnbemanding, samt enkelte andre unge der er i udslusning og i efterværnsprojekter andre steder.
I den pædagogiske dagligdag arbejder vi for, at skabe gode omsorgsfyldte relationer til de unge i et anerkendende, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø. Arbejdet er baseret på samvær, samtale og samarbejde med tydelige og nærværende pædagoger, der skaber overskuelige strukturer og rammer såvel individuelle som fælles.
Værdierne i det pædagogiske arbejde er baserede på: Mentalisering - relation og struktur, samt en helheds- og ressourceorienteret indsats. Vi søger gennem disse pædagogiske tilgange, at skabe rum og retning og muligheder for de unge, med henblik på, at fremme både deres evne til at tage ansvar for sig selv og deres udvikling. Arbejdet udføres primært gennem relationen mellem pædagogen og den / de unge, ved brug af fx motiverende samtaler, og en høj grad af inddragelse.
Vi har naturligvis et tæt samarbejde med sagsbehandlerne og en række andre relevante fagpersoner fx: skole- og uddannelses institutioner, misbrugsbehandlere, psykologer, psykiatrien, læger, fritidsaktiviteter m.v.
Vi kan tilbyde dig:
en travl, fagligt kompetent og dynamisk arbejdsplads med højt til loftet
en engageret og målrettet personalegruppe
løbende supervision med vores interne psykolog, samt hyppig ledelsesmæssig coaching
en høj grad af medarbejder inddragelse, samt et personligt udviklingsrum
løbende kursus og kompetenceudviklings tilbud til medarbejderne
en gruppe unge i trivsel og motiveret for personlig udvikling
Vi forventer af dig, at du:
er uddannet pædagog, socialrådgiver eller lign. beslægtet uddannelse
er fagligt kompetent og gerne har relevant erfaring fra lignende jobs
har gode evner for både verbal og skriftlig faglig formidling og dokumentation
er i stand til, at modtage og give konstruktiv kritik til både kolleger og de unge
er i stand til at samarbejde og reflekterer over dig selv og din praksis
har et afklaret menneskesyn og du kan arbejde både selvstændigt og kollektivt koordineret
Kørekort:
B (Almindelig bil)
Der er 1 ledig stilling