I Center for Kultur og Borgerservice arbejder vi med idræt, foreninger, kultur, frivillighed og lokaldemokrati. Nu får du muligheden for at være med til at koordinere den fælles administrative drift og understøttelse af dette område i Næstved Kommune.
Center for Kultur og Borgerservice (CKB) leder efter en driftssikker motor - måske er det dig! Som koordinator spiller du en afgørende rolle og medvirker til at skabe et stabilt og sikkert fundament til alle de mangfoldige opgaver, vi har på kultur- og fritidsområdet. Solid erfaring med kommunal organisering og økonomiske systemer vil være en fordel – fremfor alt skal du kunne trives med årshjul, drift og deadlines.
Vi leder efter mennesket, der
Vi tilbyder en stilling, hvor du
Vi forventer, at du
Præsentation af virksomheden:
Kultur og Fritid er den administrative motor i hele Center for Kultur og Borgerservice (CKB). I centret servicerer vi flere politiske udvalg, primært Kultur-, Forenings og Lokaldemokratiudvalget (KFLU). Udover en række kulturinstitutioner, som f.eks. bibliotek, kunsthal, kulturcenter og musikskole, omfatter centret det samlede foreningsliv, herunder også idræt og Næstved Svømmehal. Vi arbejder ligeledes med lokaldemokrati og vi har en afdeling for dansk-tysk kultursamarbejde. Vi er 14 medarbejdere i vores afdeling fordelt mellem fagkonsulenter og administrative kræfter. Vi holder til i nogle gamle fredede bygninger, i centrum af Næstved By og midt i et levende kulturmiljø på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
I Næstved Kommune arbejder vi for livslang glæde, et stærkt og levende idræts- og foreningsliv, der både beriger borgerne og som er en væsentlig drivkraft i udviklingen af kommunen. Der skal være et levende foreningsliv i lokalområderne og vi arbejder for at gøre kulturen relevant for endnu flere.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på HK-fagområde eller tilsvarende.
Tiltrædelse den 3. august 2026 eller efter aftale. Aftalt ferie respekteres.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Kim Dawartz på telefon 2462 6606.
Ansøgningsfrist søndag den 17. juni 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 22. juni 2026 (en eventuel 2. samtale fredag den 26. juni 2026).
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.