Vi søger en speciallæge i gynækologi/urogynækologi eller obstetrik til Kvindesygdomme og Fødsler, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus

fuldtid
Vi søger en speciallæge i gynækologi/urogynækologi eller obstetrik til Kvindesygdomme og Fødsler, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sydvestjysk Sygehus
  • Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Vi søger en speciallæge, med vagtfunktion, med start pr. 1. marts 2026 eller efter aftale med kompetencer inden for gynækologi og/eller urogynækologi, eller som har lyst til at udvikle sine kompetencer inden for dette område.

Din arbejdsdag vil være præget af mange forskelligartede opgaver i et godt tværfagligt miljø, hvor du kan sparre med kolleger, og hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Vagtfunktionen indebærer tilstedeværelsesvagt. På hverdage har man dagtjeneste inden vagten.

Dit arbejdssted bliver på Esbjerg Sygehus, hvor du bliver en del af et engageret tværfagligt team.

Vi søger:

  • En speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • En kollega, som er motiveret for egen faglig udvikling og gerne vil bidrage til at udvikle eget subspeciale sammen med dygtige kolleger
  • En kollega med stærke samarbejdsevner på tværs af faggrupper
  • En medarbejder med lyst til at være en del af en lærende organisation
  • En speciallæge, som kan bidrage med at supervisere og vejlede yngre kolleger under uddannelse.
Vi tilbyder:

  • En afdeling, som vægter et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til både faglig sparring og humor i hverdagen med gode og hjælpsomme lægelige kolleger
  • En afdeling, som deltager aktivt i sygehusets transformation fra akutsygehus til universitetshospital, hvor du kan få medindflydelse på afdelingens faglige profil nu og i fremtiden
  • En afdeling, der har fokus på samarbejde med øvrige afdelinger omkring det optimale patientforløb
  • Mulighed for videreuddannelse og udvikling af personlige lægefaglige kompetencer
  • Tæt og godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, jordemødre, sekretærer og øvrige ansatte
Fakta om afdelingen:

Om afdelingen:
Kvindesygdomme og fødsler er en mellemstor afdeling, der modtager både elektive og akutte patienter, og varetager udredning og behandling inden for specialerne obstetrisk og gynækologi. Vi er cirka 150 medarbejdere i hele afdelingen. Vi har et stort volumen af studerende fra forskellige uddannelser, hvilket bidrager til et levende og lærende miljø.

Afdelingen består af:

  • Obstetrik: Vi har et stort flow i det obstetriske område, med cirka 1600 fødsler årligt. Indlagte gravide og fødegangen ligger på samme afsnit, og passes af samme personale. Der er et stort samarbejde mellem fødegang og barselsafsnit. Barselsafsnittet er sammenlagt med neonatal-afdelingen, og har fælles personale. Familierne ligger på stuerne sammen med den nyfødte
  • Gynækologi: Gynækologien har et stort velfungerende ambulatorium med cirka 12.000 forløb årligt. Mindre gynækologiske operationer varetages i vores ambulatorium af et tværfagligt team. Gynækologien er inddelt i flere forskellige tværfaglige teams, som specialiserer sig i forskellige faglige områder
  • Operationsgang: Afdelingen har et team af læger, der varetager operationer, herunder robotkirurgi. Der opereres på såvel central operationsgang, som dagkirurgisk regi. Dette drives i godt samarbejde med bedøvelse og intensiv
  • Indlagte patienter: Gynækologisk regi har 3 sengepladser, som er placeret på kirurgisk sengeafdeling D4
Som sygehus med akutfunktion er der et højt aktivitetsniveau med stort patientflow hele døgnet.

Vi lægger vægt på det gode samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt med en åben, tydelig og venlig kommunikation. Vi har patienten i fokus, og er optaget af det gode forløb og et velfungerende tværfagligt samarbejde.

Der er gode muligheder for forskning og udvikling, og afdelingen har en aktiv forsknings- og innovationsenhed under Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet. Vi har især fokus på anvendelse af kunstig intelligens, som en integreret del af hverdagen.

Som universitetshospital er vi en aktiv del af kandidatuddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører. Du kan læse mere om Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus her

Ansøgning:
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller / kompetenceområder for speciallæger.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Ansøgningsfristen er 5. januar. 2026.

Samtaler forventes at blive afholdt d. 19. januar efter kl. 15

Log ind