Vi søger en glad og erfaren pædagogmedhjælper til vores Skovbørnehave

deltid
Vi søger en glad og erfaren pædagogmedhjælper til vores Skovbørnehave
  • Den private institution Skovhuset Sorø
  • Ringstedvej 38, 4180 Sorø

Da vores skønne kollega hos Jordfræserne skal færdiggøre sin læreruddannelse, søger vi en ny kollega til stuen. 

Hvem er vi:

Skovhuset er en lille og hyggelig natur- og skovbørnehave / vuggestue, hvor naturen og årets gang er vores største inspirationskilde. Vi ligger midt i grønne omgivelser med skov og eng lige i baghaven.

 Skovhuset er et sted, hvor børn må være børn, hvor det pædagogiske personale har lov til at bruge deres faglighed, hvor fødderne er solid plantet på jorden, og hvor der er højt til himlen. Vi brænder for naturen og vi elsker vores job!

 I børnehavedelen kommer dette til udtryk dels, ved at børnehavebørnene & voksne er ude alle årets dage fra kl. 7.30 – kl. 17.00 og på egen krop mærker vejret og årets gang, og dels gennem de tilbagevendende årstidsfester.

Dertil har vi stort fokus på naturformidling, hvor børnene er med hele vejen igennem.

Vi elsker at arbejde projektorienteret. Det er her hvor vi sammen med børnene virkelig kan fordybe os. Vores projekter løber typisk mellem 1-4 uger men kan også sagtens strækker sig over 2-3 måneder hvis det er det vi har lyst til.

 Vi er i skoven 4 dage om ugen, typisk fra kl. 10.00. Vi er, som regel, hjemme igen kl. 13.00, hvor legepladsen igen vil danne ramme for leg på tværs af alder og grupper.

Vi har - selvfølgelig - bålplads samt værksted med brændeovn og en stor legeplads med mange gemmehjørner.

Kort sagt, er skoven og naturen rammen for alt, hvad der sker i Skovhuset, og det er derfor vigtigt, at du mestrer at planlægge pædagogiske aktiviteter, der tager afsæt i leg og læring i uderummet.

 Vi har fået tilkendt Friluftsrådets Grønne flag i december 2021 samt bæredygtighedsflaget i 2024. Vi har indrettet en byttebiks hvor forældrene kan bytte legetøj mv og vi har fokus på jord-til-bord samt genbrug.

Vi arbejder sammen med Grønne spirer og er værtssted / kursussted for grønne spirer kurser.

 Vi er normeret til 55 børn i alderen 0-6 år.

Vi har en børnehave bestående af 2 stuer med 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. stue. Hen over efteråret ansættes der en ekstra fast vikar i børnehavedelen.

Vi har også en lille naturvuggestue med 7 børn og 3  voksne: 2 pædagog plus 1 medhjælper.

I alt er vi 6 pædagoger,3 medhjælpere og 1 leder.

Vores åbningstid fra kl. 6.30 til kl. 17.00, dog fredag til kl. 16.30.

Pædagogik:

Vi har stort fokus på de gode relationer, idet trivsel og udvikling går hånd i hånd.

Derfor er det afgørende, at vi skaber tydelige rammer for børnene.

Vi brænder for naturpædagogik i alle dens facetter og bruger den som fundament for hele vores faglige virke. Vi arbejder anerkendende og prøver at se tingene fra mange vinkler.

Vi tror på en nysgerrig tilgang fremfor skældud.

Mindfulness, Rudolf Steiner, Theraplay og meget andet er også med til at give inspiration i hverdagen.

Vi arbejder med sprogvurderinger, sprogtrappen, trivselsvurderinger og SMTTE modellen, men bringer du noget særligt med dig, er vi også nysgerrige på det.

 

Det musiske fylder også en del i Skovhuset.

Vi har mange sange, som danner rammer for vores fester, fødselsdage, oprydning mm.

Fra oktober til april synger børnene i Sorø klosterkirke en gang om ugen, hvor vi afslutter med en familiegudstjeneste. Vi deltager i KulturKaptajner, et projekt under Sorø Kommune. 

Vi forventer at:

-          Du er fagligt velfunderet, engageret og iderig.

-          Du har et stort hjerte med plads til mange.

-          Du har stor viden om- eller lyst til at lære - natur & udeliv.

-          Du kan inspirere og blive begejstret.

-          Du vægter omsorg og tryghed højt.

-          Du viser initiativ, tager ansvar og evner at følge tingene til dørs.

-          Du er imødekommende overfor børn, forældre og kollegaer.

-          Du er rimelig struktureret: for os er god planlægning lige med høj faglighed

-          Du er fleksibel i forhold til mødetider.

 Vi tilbyder:

-          En hverdag med en masse frisk luft, natur, glade børn og gode kollegaer.

-          Et job med mange spændende udfordringer.

-          Mulighed for aktivt at være med til at skabe en god arbejdsplads, hvor vi sammen skaber det bedste miljø for børn og voksne at udvikles i.

-          Et rummeligt hus med gode traditioner og kultur.

-          Et meget tæt samarbejde med forældre.

-          Arbejdsbetalt pension

-          Medvind på næsten alle cykelstier

Log ind