Ansøgningsfrist: 10. april 2026
Kan du skabe spændende madoplevelser, og har du erfaring med restaurationsbranchen, så er du muligvis den kok/cater, vi søger.
ISS søger en erfaren kok/cater, der har kærlighed for mad af god kvalitet. Du får ansvaret for at skabe unikke serviceoplevelser på højt gastronomisk niveau gennem nytænkende madkoncepter, personlig service og servering.
Du vil blive en del af et team på 4 medarbejdere, som består af et fællesskab af dygtige kolleger, hvor målet altid er at skabe den bedste oplevelse for vores gæster. Det gøres blandt andet via godt håndværk, imødekommenhed og i øvrigt sparring på tværs.
Stillingen er på 37 timer ugentligt mandag til fredag fra kl. 06.30 – 14.30 eller efter aftale.
Fokus på kvalitet, samarbejde og kundekontakt
Stillingen indeholder en stor variation af arbejdsopgaver i kantinen/køkkenet. Du vil bl.a. være med til at sørge for morgenmad og frokost, og du skal kunne rotere mellem partier og ikke være bleg for at give en hånd i opvasken.
Derudover vægter vi i kantinen højt, at der hver dag ydes en fantastisk personlig service til vores kunde. Vi kan derfor tilbyde dig en alsidig stilling som kok/cater, hvor du bliver medansvarlig for madoplevelsen i kantinen og en del af et kreativt team, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Det forventes, at du kan skabe og sammensætte menuer med tanke på både årstidens råvarer samt skabe en unik oplevelse med de rette smagssammensætninger.
Alsidigt job med mange ansvarsopgaver
Vi søger en kok/cater, der formår at sætte standarden højt for det produkt, der hver dag skal leveres. Det forventes, at vores nye kok/cater har erfaring fra tidligere stilling, enten som kok eller cater.
Da der leveres frokost til en anden lokation, hvor køkkenet selv kører det, kan forekomme kørsel, så det er et krav, at man har kørekort. Derudover, så skal du kunne sikkerhedsgodkendes.
Ansøgning
Fortæl os i din ansøgning, hvorfor du er motiveret for netop denne stilling og vedlæg dit CV via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 10. april 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Kantineleder, John Gorell på mail: john.gorell@dk.issworld.com
#LI-DNI