Alle virksomheder er dybt afhængige af, at deres it-systemer fungerer, og at de er sikre. Det Faglige Hus er ingen undtagelse. Når vi beskytter vores systemer, data og medarbejdere mod sikkerhedshændelser, sikrer vi også, at vores kolleger kan hjælpe vores medlemmer uden afbrydelser.
Vi har allerede et stærkt IT-setup og dygtige kolleger på tværs af udvikling, drift, sikkerhed og support – og nu vil vi gerne uddanne en elev, der har lyst til at styrke og vedligeholde vores digitale forsvar.
Om elevpladsen
Du bliver en del af en IT-afdeling med flere fagligheder, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af udvikling, systemer og support.
Din primære arbejdsplads er på kontoret i Esbjerg, men du skal være klar til at hjælpe dine kolleger i hele landet, når der opstår behov.
Vi sørger for, at du får en solid oplæring og opbakning, så du gradvist bliver i stand til at tage ansvar og løse opgaver selvstændigt.
”Vi får lov til at arbejde med mange forskellige ting. Det gør det ekstra sjovt, og vi udvikler os hele tiden fagligt.” Det siger Peter og Mynthe, der arbejder som it-supporter i Det Faglige Hus.
Dine arbejdsopgaver
Om dig
Du skal være i gang med grundforløb 2 på data- og kommunikationsuddannelsen og have lyst til at specialisere dig indenfor informations- og cybersikkerhed.
Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Du bliver ansat som elev i henhold til gældende elevvilkår.
Løn under uddannelsen:
Du vil komme til at arbejde på et af vores kontorer i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.
Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften. Vi er en arbejdsplads, som husker at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.
”Vi joker meget med hinanden i afdelingen, så der er en afslappet og rar stemning.” Det siger Peter og Mynthe, der arbejder som it-supporter i Det Faglige Hus.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Du kan bl.a. se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 3% fritvalgskonto, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Er jobbet noget for dig?
Lyder elevpladsen som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil gerne have, at du starter så hurtigt som muligt efter bestået grundforløb.
Du skal sende din ansøgning via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette elev er fundet.
Mere info
Du er velkommen til at kontakte IT-chef Morten S. Nielsen på tlf. 7912 8118, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 247.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores mere end 440 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.