Vi søger en datateknikerelev med programmeringsspeciale i Esbjerg

fuldtid
Vi søger en datateknikerelev med programmeringsspeciale i Esbjerg
  • Det Faglige Hus
  • Falkevej 2, 6705 Esbjerg Ø

Vil du lære at udvikle rigtige systemer, der bliver brugt af rigtige mennesker?
Og vil du være elev i et udviklingsteam, hvor du arbejder med både backend og frontend – og hvor der er tid til læring, sparring og faglig udvikling?

Så er det måske dig, vi leder efter som datateknikerelev med programmeringsspeciale til vores IT-afdeling på hovedkontoret i Esbjerg.

Om elevpladsen

Som elev hos os bliver du en del af vores udviklingsteam, der består af 8 udviklere og 2 studentermedhjælpere. Teamets primære opgave er at udvikle og vedligeholde interne, webbaserede applikationer samt integrationer mellem vores systemer.

”Det er meget meningsfuldt, at det, vi laver, giver værdi for rigtig mange medlemmer og kolleger.” Det siger Christina og Søren, der arbejder som udviklere i IT.

Du får en struktureret elevplads, hvor du gradvist opbygger dine kompetencer inden for fullstack-udvikling – både backend og frontend – og får indblik i hele udviklingsprocessen. Du kommer ikke til at stå alene, og vi prioriterer oplæring, sparring og tid til at lære.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling og vedligehold af backend-funktionalitet
  • Udvikling af frontend-løsninger i samarbejde med teamet
  • Arbejde med integrationer og REST API’er samt håndtering af data via applikationer og services
  • Videreudvikling og forbedring af eksisterende løsninger
  • Samarbejde med erfarne udviklere om design, kodekvalitet og test
  • Indblik i hele udviklingsprocessen fra idé til drift

Teknologier du kommer til at arbejde med

  • .NET / C# (backend)
  • Vue (frontend)
  • REST API’er
  • MSSQL og Oracle (primært via backend-løsninger og i samarbejde med vores DB-teams)
  • Azure DevOps
  • Git og versionsstyring

Om dig

Du skal være i gang med grundforløb 2 på data- og kommunikationsuddannelsen og have lyst til at specialisere dig inden for programmering.

  • Du interesserer dig for både backend og frontend-udvikling.
  • Du er nysgerrig, lærevillig og har lyst til at udvikle dig fagligt.
  • Du arbejder struktureret og tager ansvar for din læring.
  • Du trives med samarbejde og sparring og stiller spørgsmål, når du er i tvivl.

Det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med programmering før, men det er ikke et krav. Motivation og lyst til at lære vægtes højest.

”Vores arbejde er meget varieret – vi retter både fejl, udvikler nye systemer, og vedligeholder eksisterende. Herudover har vi stor fokus på it-sikkerhed i vores arbejde.” Det siger Christina og Søren, der arbejder som udviklere i IT.

Om IT i Det Faglige Hus

IT-afdelingen består af flere teams, der arbejder med udvikling, drift, support og applikationssupport. I alt er vi omkring 34 medarbejdere i IT, og vi har et tæt og uformelt samarbejde på tværs.

Vi lægger vægt på kvalitet, videndeling og et godt arbejdsmiljø – også når der er travlt.

”Vi har gode ledere, der støtter os. Vi har tillid og respekt for hinanden. Tonen er uformel – og man skal ikke være bange for at indrømme en fejl.” Det siger Christina og Søren, der arbejder som udviklere i IT.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du bliver ansat som elev i henhold til gældende elevvilkår.

Løn under uddannelsen:

  • 15.000 kr. pr. måned det første år
  • 16.000 kr. pr. måned det andet år

Du vil komme til at arbejde på et af vores kontorer i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.

Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften. Vi er en arbejdsplads, som husker at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Du kan bl.a. se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 3% fritvalgskonto, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Er det noget for dig?

Lyder elevpladsen som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil gerne have, at du starter så hurtigt som muligt efter bestået grundforløb.
Du skal sende din ansøgning via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette elev er fundet.

Mere info

Du er velkommen til at kontakte teamleder Jeanette Lind på tlf. 7610 5953, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 247.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores mere end 440 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Log ind