Vi søger en ny kollega, der bliver en del af et tæt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder med inddragelse af og fokus på børnenes og familiernes ressourcer. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.
Skoleteamet består aktuelt af 10 børne- og ungerådgivere, 1 familievejleder, 1 faglig koordinator og en afdelingsleder.
I fagcenteret har vi fokus på sammenhængskraft og relationel kapacitet, du får derfor ikke kun kollegaerne i eget team og i afdelingen, men på tværs af hele myndighedsområdet og hele det udførende område. Vi bor alle sammen dør om dør og arbejder på kryds og tværs så vi hele tiden kan levere en mono- og tværfaglig helhedsorienteret indsats omkring den enkelte familie.
Din profil:Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler. Du har erfaring med myndighedsarbejdet og lovgivningen på børneområdet, samt brugen af ICS og DUBU. Du har et ressourceorienteret børnesyn. Du skal kunne arbejde systematisk og finde dokumentationsarbejdet både spændende og nødvendigt.
Du skal kunne se dig selv som myndighedsudøver og som facilitator for forandring for familierne. Funktionen som børne- og ungerådgiver kræver, at du kan arbejde både selvstændigt og kunne indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet, på tværs i fagcentret og med eksterne samarbejdspartnere.
Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal være nysgerrig og kunne tænke kreativt og utraditionelt omkring løsninger for børnene og deres familier. Som børne- og ungerådgiver skal du afdække og sætte barnet, barnets familie og netværket i spil. Det stiller krav til dig om, at du både skal kunne inddrage familierne og også kunne insistere på samarbejdet.
Du skal se vigtigheden i din egen rolle i at bidrage ind i et godt psykisk arbejdsmiljø, da det vægtes højt hos os.
Derfor skal du vælge os:Efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.
Hvis du vil vide mere:Såfremt du måtte have spørgsmål til stillingen, kan du kontakte faglig koordinator for skoleteamet Anja Hansen på 20 43 22 09 eller afdelingsleder Rikke Press på 21 39 04 73.
Ansøgningsfrist:Stillingen er til besættelse 01.03.2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du bedes sammen med ansøgningen indsende cv og dokumentation for uddannelser.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.