Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du lyst til at gøre en forskel i ældreplejen, med fokus på tid, faglighed og nærvær? Så har du mulighed for at blive en del af en velfungerende sygeplejeteam.
Om jobbet og opgaverneVi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores udekørende team, som brænder for at arbejde tæt sammen med både borgere og kollegaer – i lyset af den nye ældrereform. Vi arbejder i tråd med den nye ældrereform, hvor borgeren sættes i centrum, og hvor faste teams og relationer prioriteres højt.
I vores udekørende team får du mulighed for at arbejde tæt med både borgere og kollegaer, samt være en del af en hverdag med nærvær, tid til kerneopgaven og stærk faglighed. Vi værdsætter tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft, den nye ældrereform understøtter udvikling, trivsel og faglighed, hvilket stemmer overens med det arbejdsmiljø, der er en del af gruppen hos os.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen og fortrinsvis dagvagt med 5-6 aftenvagter på otte uger og to weekendvagter på to måneder.
Vores forventninger til digDer er behov for stor generalist viden, hvorfor en bred erfaring inden for forskellige kliniske områder vil blive vægtet højt. Vi har flere sygeplejersker med specialefunktioner, og vi varetager både planlagte og akutte opgaver. Sygeplejen ydes dels i borgerens hjem og dels i vores sygeplejeklinik. Der er stort behov for og forventninger til, at du kan udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen, samtidig med at du har fokus på at gøre brug af borgerens egne ressourcer, da vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang.
Som primær sygeplejerske arbejder du i tæt tilknytning med et plejeteam, hvor du skal være med til, sammen med lederen, at sikre det faglige niveau. Vi vægter højt at borgerne modtager en omsorgsfuld og professionel pleje og vi anvender TOBS og triagering til tidligt at opspore begyndende sygdom, så vi kan forebygge indlæggelser.
Vores udekørende team har for nuværende base på Møllebo Plejehjem i Rask Mølle. I tråd med den nye ældrereform samles sygeplejen og hjemmeplejen og får i efteråret 2025 samme ind mødested. Vi arbejder med fri tjenesteplanlægning, hvor der er mulighed for stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Vi anvender CURA omsorgssystem og KMD Opus Vagtplan.
Opslaget er langt fra fyldestgørende, men vi håber det alligevel har vakt din interesse, så du vil sende os en ansøgning.
Derfor skal du vælge osVi er et velfungerende sygeplejeteam på ca. 20 udekørende sygeplejersker og sygeplejestuderende. Vi er en gruppe, som i en travl hverdag, formår at have det rigtig godt sammen. Vi prioriterer den kollegiale trivsel og vores leder vægter vores arbejdsmiljø højt. Vi sætter stor pris på højt humør og et godt grin. Vi er gode til at sparre med hinanden og dermed gøre brug af vores forskellige kompetencer samt at fortælle både de gode historier, men også dem der gør ondt. Har du lyst til at være primærsygeplejerske i det nære sundhedsvæsen og være en del af en rigtig god arbejdsplads, så skynd dig at sende en ansøgning afsted til os.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte enten leder Belinda Mortensen på tlf. 20 12 47 76 eller planlægger Thea Berg på tlf. 29 13 98 75.
AnsøgningAnsøgningsfrist er den 30. juni 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.
Om osVil du vide mere om Hedensted Kommune så klik ind på Hedensted Kommunes hjemmeside https://www.Hedensted.dk.