Verdens dejligste sommerjob – kom med på sommerkoloni!

deltid
Verdens dejligste sommerjob – kom med på sommerkoloni!
  • Frederiksberg Kommune
  • Sønderjyllands Alle, 4, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune søger engagerede og ansvarsbevidste voksne til årets sommerkoloni i uge 32 (mandag d. 3. – fredag d. 7. august 2026) for børn i 0.–5. klasse.

Vi søger:

• 1 holdleder
• 4 pædagogiske medarbejdere

Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse, men vi ser gerne, at du har erfaring med børn i målgruppen og lyst til at være en aktiv del af et stærkt fællesskab.

Om jobbet

Har du lyst til at indgå i et tæt samarbejde med 6 andre voksne og skabe en uforglemmelig uge for 70 dejlige børn fra kommunen?
Så er dette måske sommerjobbet for dig.

Den vigtigste opgave er at sikre, at børnene får en tryg, sjov og mindeværdig kolonioplevelse – med nærvær, leg og fællesskab i centrum.

Om kolonien

Kolonien Nordstrand ligger i naturskønne omgivelser i Odsherred, kun få meter fra både skov og strand.

Der er ansat køkkenpersonale, som står for det meste af madlavningen. Det betyder, at dit primære fokus bliver børnene og det pædagogiske arbejde.

Praktisk information

• Afgang mandag kl. 08.00 fra Frederiksberg med bestilt bus
• Hjemkomst fredag ca. kl. 12.00 på Frederiksberg
• Rygning og alkohol er ikke tilladt under hele opholdet
• Der indhentes børne- og straffeattest

Løn og vilkår

• Opholdet er honorarlønnet med 1.410 kr. pr. påbegyndt døgn
• Fri kost under hele opholdet
• Som holdleder modtager du desuden 5.000 kr. for det overordnede ansvar

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Michael Vork på tlf. 28 98 10 81 i dagtimerne.  Vi holder løbende samtaler.

Ansøgningsfrist: fredag 20. marts kl. 14.00

👉 Skriv i overskriften på din ansøgning, om du søger som holdleder eller pædagogisk medarbejder.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind