Vi søger en engageret kollega, der har lyst til at træde ind i maskinrummet på nogle af vores mest spændende anlægsprojekter og skabe natur- og vandmiljøløsninger, der både gavner naturen, landbruget og lokalsamfundet. Hvis du har interesse for – og gerne erfaring med – anlægsudførelsen af natur- og vandmiljøprojekter, så kan det meget vel være dig, vi mangler på holdet.
Du får et spændende og udadvendt job med stor berøringsflade til borgere, lodsejere, entreprenører og interesseorganisationer, hvor du har indflydelse på både prioriteringer, kvalitet og fremdrift og kan bidrage til en bæredygtig forvaltning af vores naturressourcer.
Opgaven vi står medVi har en stor opgave i at gennemføre ambitionerne i ”Aftale om et Grønt Danmark” (Grøn Trepart) og Vandområdeplanerne – og vi er allerede i fuld gang. Staten har i vandplanerne og i aftalen om Grøn Trepart defineret en lang række opgaver med forbedring af de fysiske forhold i vandløb og etablering af lavbunds- og vådområdeprojekter. Midlerne til gennemførelse af projekterne søger Vejen Kommune hjem fra staten. Alle projekter udvikles i tæt dialog med lodsejere og øvrige samarbejdspartnere, så løsningerne holder – både fagligt og i praksis.
Forud for hvert projekt er der en proces med ejendomsmæssige og tekniske forundersøgelser, samtaler med lodsejere og detailprojektering. Efterfølgende udbydes projektet til entreprenører og gennemføres. Du har projektledelsen af anlægsarbejdet og fører tilsyn undervejs. Til sidst afrapporteres projekterne og afregnes med staten.
Teamet du bliver en del afI Team Natur & Vandmiljø er vi 16 kollegaer, der løser opgaver inden for natur- og vandløbsområdet. Teamet er en del af Teknik & Miljø, hvor vi er ca. 90 medarbejdere fordelt på ni teams, der samarbejder om den daglige opgaveløsning. Teamets opgaver er meget udadvendte med stor berøringsflade til kommunens borgere, lodsejere, entreprenører, virksomheder, andre myndigheder og interesseorganisationer.
Du bliver en af ni medarbejdere, der arbejder med vandløbs- og vådområdeprojekterne. Vi er i dag to biologer, en ingeniør, en naturgeograf, en skov- og landskabsingeniør, en landbrugsteknolog, en cand.soc. i geografi og miljøplanlægning og en agronom – og mangler en anlægsingeniør.
Vi lægger stor vægt på samarbejde og dialog. Du får stærke faglige sparringspartnere – og plads til at sætte dit eget præg.
Du driver projekterne i en faseopdelt proces:
I perioder kan der være behov for, at du deltager i andre anlægsopgaver, f.eks. inden for byggeri, klimatilpasning eller jordforsyning. Det giver dig varierede opgaver og en bred kontaktflade i organisationen. Dine primære værktøjer: AutoCAD, VASP, ArcGIS Pro og Novapoint.
Vi forestiller os, at duVil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jacob Rysberg Nielsen på 79 96 62 86 eller anlægsingeniør Nikolai Ludvigsen på 79 96 62 43.
Stillingen er normeret til 37 timer og er en fast stilling.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelse 1. juni 2026 eller efter aftale.
Samtaler forventes afholdt i uge 15.
Ansøgningsfrist den 22. marts 2026.