Er du vedligeholdelses-/Automatiktekniker og har erfaring med CNC-maskiner til sværgodsproduktion, så har vi jobbet til dig.
Om jobbet
Vi søger en dygtig og fleksibel tekniker til vores kundes vedligeholdelsesafdeling, hvor du bliver en nøgleperson i driften af vores store CNC‑maskiner (7 H – 12 B) og øvrige udstyr til sværgodsproduktion. Opgaverne spænder fra planlagt service til akut fejlfinding og mekaniske reparationer.
Arbejdet foregår på store, komplekse maskinanlæg, hvor du ofte skal kravle både på og inden i maskinerne for at løse opgaverne. Det er derfor vigtigt, at du trives i et fysisk miljø, hvor arbejdet til tider kan være beskidt.
Du bliver en del af en afdeling med 3 specialister, der arbejder tæt sammen om at sikre høj driftsstabilitet.
Dine opgaver
Fejlfinding, reparation og vedligehold af store CNC‑maskiner
Reparationer på maskiner til sværgodsproduktion
Serviceeftersyn hver 6. måned på ca. 25 store maskiner
(smøring, filtrer, lejer, motorer m.m.)
Hydraulikopgaver og mekaniske reparationer
Arbejde i og omkring store anlæg – herunder kravlende arbejde på/inde i maskiner
Løsning af akutte nedbrud
Forebyggende vedligehold og optimering
Arbejdstider
Der er skiftende mødetider og behov for fleksibilitet.
Typiske tider:
06:00 – 18:00
04:00 – 16:00
Samt andre skift efter behov
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en teknisk eller mekanisk baggrund, fx:
Automatiktekniker (stærk fordel)
Vedligeholdelsestekniker
Autodidakt smed med relevant erfaring
Anden mekanisk/håndværksmæssig baggrund
Derudover forventer vi:
Erfaring med fejlfinding og mekaniske reparationer
Gerne erfaring med stærkstrøm
Forståelse for hydraulik
Du er fleksibel og løsningsorienteret
Vi tilbyder
Try & Hire-forløb med mulighed for fastansættelse
Løn på kr. 220/time
Arbejde under Industriens Overenskomst (DI & CO‑industri)
En hverdag med store, teknisk spændende maskinanlæg
Gode kollegaer og en afdeling med stærkt fagligt fællesskab
Har stillingen vagt din interesse er du mere end velkomen til at række ud til Christian - +4541301306 eller cnf@moment.dk