Vagtgående bioanalytiker, Klinisk Immunologi, Nykøbing Falster sygehus

fuldtid
Vagtgående bioanalytiker, Klinisk Immunologi, Nykøbing Falster sygehus
  • Region Sjælland
  • Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Kunne du tænke dig at være vagtgående bioanalytiker i et 12 måneders vikariat, på gennemsnitlig 37 timer pr. uge, så er det nu du har chancen.

Besættelse pr 01.08.2025 eller efter aftale.

Arbejdstider:

Hverdagsvagter i laboratoriet og donortapningen
kl. 07.30 til 15.00

Aftentapninger: kl. 13 til 20.30

Vagt:
Aften/natarbejde (hverdage); tilstedeværelses vagt kl.14.30 til kl. 22.30, derefter rådighedsvagt fra bolig/vagtværelse fra kl. 22.30 til kl. 07.30.

Weekend og helligdage:
Tilstedeværelses vagt kl. 07.30 til kl. 15.00, derefter rådighedsvagt fra bolig/vagtværelse fra kl.15.00 til kl. 07.30

Arbejdsopgaver:

  • Transfusionsmedicinske analyser
  • Donortapning
    Bioanalytikerne har en dag pr. uge med enten dagvagt eller aftenvagt i donortapningen

Vi tilbyder:

  • En stilling i en regional organisation - Klinisk Immunologisk Afdeling, Region Sjælland
  • En stilling, hvor du får et stort ansvar med mange spændende arbejdsdage, der sjældent er ens.
  • Omfattende oplæringsprogram som gør dig tryg, inden du skal arbejde selvstændigt.
  • Interne kurser, der klæder dig godt på til opgaverne.
  • En arbejdsplads hvor vi er ved at udvide vores plasmaproduktion.
  • Rare motiverede og humørfyldte kollegaer, bestående af bioanalytikere, sygeplejersker og laboranter

Vi ønsker:

  • Ansøgere med uddannelse som bioanalytiker. Gerne med kenskab til Klinisk Immunologi.
  • At du er udadvendt, positiv og har gode samarbejdsevner og et godt overblik
  • At du er fleksible og omstillingsparat, da afdelingen til stadighed forandres og udvikles
  • At du kan og vil yde en god service også i pressede situationer
  • At du er engageret og motiveret
  • At du er robust og kan lide at have travlt
  • At du har flair for IT og er vant til pcén som et dagligt arbejdsredsskab

Da vi er i gang med en spændende forandringsproces i afdelingen, ved at skulle øge vores plasmaproduktion, er donortapning også en del af kerneopgaven.

Klinisk Immunologi og blodbank er en fælles regional afdeling med hovedafdeling i Næstved, hvor al komponentproduktion, virusscreening, og udredning for immundefekt og -dysfunktion foregår. Donortapning og patientnære analyser er placeret på regionens eksisterende sygehuse, samt tapninger i de mobile tappeenheder.

Afdelingen er uddannelsesaktiv, og vi har bioanalytikerstuderende

Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/ overenskomst og principper om NY løn

Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse fås ved kontakt til chefbioanalytiker Susanne Egstrand, tlf. 40 20 22 99 eller mail: segs@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist:

15.06.2025

Samtale afholdes den 18.06.2025

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind