Kan du se dig selv være en vigtig brik i fremtidens redningsberedskab, hvor du skal være omstillingsparat, have overblik og bidrage til sikkerhed og tryghed tæt på, så er det måske dig vi søger som vagtcentraloperatør hos Midtjysk Brand & Redning?
Vil du levere høj service og kvalitet for de næsten 200.000 indbyggere og virksomheder i vores to ejer kommuner, Silkeborg og Viborg, så er det måske dig vi søger?
Tror du på at et job er mere end et arbejde, ser du dig selv lave løsninger med højt fagligt niveau og ser du styrken i forskellighed, så har du ramt plet da det er vores nye virksomhedsværdier.
Vores vagtcentral er døgnbemandet og har mange forskellige typer alarmbehandlings- og overvågningsopgaver og er en central del af vores organisation.
Midtjysk Brand & Redning er i en rivende udvikling, hvor vi udvikler vores beredskab bredt for at kunne følge med i samfundsudviklingen. Vi er ved at ligge sidste hånd på et vagtcentralsamarbejde med to andre beredskaber og er ved at udvide vores operative døgnvagtsstyrke.
Med en ny strategi der har fokus på robustgørelse af vores vagtcentral, digitalisering, evidens og databaseret udvikling, går vi nogle spændende år i møde. Hvor der for den rette kandidat, vil være mulighed for at være med til påvirke vores nuværende set-up og arbejdsgange afhængigt af hvilke kompetencer eller interesseområder, du bringer i spil.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for at have succes i stillingen som vagtcentraloperatør, men du skal være lærenem og god til at omsætte teori til praksis, da læringskurven bliver stejl. Vi sammensætter i fællesskab en uddannelsesplan, som sikrer at du er i stand til at varetage stillingen som vagtcentraloperatør selvstændigt.
Vagterne i vagtcentralen dækkes af seks operatører med 11/13- timers vagter. Som udgangspunkt arbejder man dagvagt på dag 1 og nattevagt på dag 2 og herefter fire dage fri. Vagtrullet vil varierer i perioder med ferieafvikling, afvikling af frihed og sygdom. Vagtcentralen er døgnbemandet 24/7-365 der må derfor forventes vagter på helligdage og i højtider. Vagtcentraloperatørerne har stor medindflydelse på vagtplanlægningen.
Midtjysk Brand & Redning opfordrer alle til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv. Læs mere om Midtjysk Brand & Redning på vores hjemmeside www.mjbr.dk eller følg os på Facebook.
Ansættelsen vil ske som beredskabsassistent. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, aftale om lokal løndannelse og lokalaftale forhandlet med FOA.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Områdeleder vagtcentral – Andreas S. Jørgensen – Mail: asj@mjbr.dk – Telefon: 5081 0127. (Ferie uge 8-send en sms og der ringes retur).
Ansøgningsfrist søndag den 8. marts 2026. Første samtale afholdes torsdag den 12. marts – mulig anden samtale onsdag den 18. marts.
Forventet tiltrædelse senest 1 maj 2026.
Under samtalerne skal du forvente nogle mindre cases omkring radiobetjening, beredskab og servicering af borgere.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsesperioden.