Vi søger en visionær områdeleder til UCN act2learn Velfærd, Pædagogik og Læring, som brænder for at styrke kompetenceudviklingen på skole- og dagtilbudsområdet i Nordjylland. I denne rolle får du mulighed for at sætte retning for et område med stor samfundsmæssig betydning – hvor praksisnær, relevant efter- og videreuddannelse er med til at udvikle både medarbejdere, ledere og kvaliteten i vores fælles velfærd.
Som en del af et stærkt og erfarent lederteam arbejder du tæt sammen med to områdelederkollegaer og chefen for UCN act2learn Velfærd. Sammen har I ansvar for at skabe effektfulde læringsforløb, der gør en reel forskel i hverdagen på tværs af kommuner, skoler og dagtilbud i regionen.
Om jobbetFælles for alle aktiviteterne er, at de tager udgangspunkt i virkelighedens behov og gør en konkret forskel i hverdagen. Du er med til at skabe læringsoplevelser, der både styrker fagligheden, skaber ny viden og løfter kvaliteten i praksis på tværs af skoler, dagtilbud og institutioner. Her får du mulighed for at påvirke udviklingen dér, hvor den kan mærkes – ude hos de professionelle, som arbejder med børn, unge og voksne til hverdag.
Indsatsområder
Fokus i de kommende år vil særligt være på at styrke indsatserne inden for trivsel og mistrivsel, faglig ledelse og legende læring og didaktik – områder, der får stadig større betydning i både forskning og praksis.
Samtidig vil opgaver ift. udvikling og implementering af ”Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark” fra marts 2026 spille en stadig større rolle. Her bidrager Pædagogik og Læring bredt ind i udviklingen af både pædagog- og læreruddannelsen, de nye professionsmasteruddannelser og – ikke mindst – opbygningen af fremtidens frie efter- og videreuddannelse, der træder i kraft fra 2030.
Du vil som områdeleder få rig mulighed for aktivt at præge nogle af de mest centrale udviklingsspor på skole- og dagtilbudsområdet i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Din indsats vil blive afgørende for, hvordan vi omsætter de markante faglige og politiske bevægelser til stærke, praksisnære løsninger.
I Pædagogik og Læring er der desuden igangsat et arbejde med at udforme samt implementere en forsknings- og udviklingsplan, som vi ønsker at lykkes med i samarbejde med de nordjyske kommuner, øvrige relevante forskningsmiljøer i og udenfor UCN samt afdelingens dygtige konsulenter og undervisere.
Om Pædagogik og LæringDerfor er det afgørende, at du evner at fremme en faglig og inkluderende kultur, hvor medarbejdernes forskellige kompetencer ses som en styrke, og hvor fagligheder kan mødes, udfordre hinanden og udvikles i et miljø, hvor samarbejde og innovation går hånd i hånd.
Om dig som lederFor at styrke og fokusere ledelsesarbejdet i UCN har vi i 2025 udviklet et nyt ledelsesgrundlag, der udgør et fælles udgangspunkt for ledelse i UCN.
Vores forventninger til dig er, at du er strategisk stærk, kan udvikle med blik for forretningen og har en solid forståelse af det pædagog- og lærerfaglige område. Det er en forudsætning, at du er dygtig til forandrings- og personaleledelse, har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og kan navigere i en kompleks og dynamisk kontekst.
Opgaverne for vores nye områdelederDu skal som områdeleder kunne understøtte og udvikle en fælles forståelse af faglig kvalitet i Pædagogik og Læring og indfri denne i opgaveløsningen. Det handler om at kunne oversætte målsætninger, udvikle faglig viden og aktivere den faglige viden i praksis.
Agil udvikling og faglig kvalitetVi gennemfører samtaler den 24. marts 2026.
Vi indhenter referencer for at validere oplysninger og vurderinger. Indhentning sker altid efter forudgående aftale med dig.
Den ønskede tiltrædelsesdato er den 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner indenfor undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Lønnen aftales i henhold til UCN cheflønspolitik.
Stillingen er indplaceret i lønramme 36.
Yderligere informationHvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for UCN act2Iearn Velfærd, Anette Sloth på telefon 20151121 eller på mail ANSL@ucn.dk . Alle henvendelser behandles med fortrolighed.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.