Vær med fra starten - Medarbejdere til nyt botilbud i Greve Kommune

fuldtid
Vær med fra starten - Medarbejdere til nyt botilbud i Greve Kommune
  • Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter
  • Degnestrædet 1, 2670 Greve
Vi søger 5 nye kollegaer med sundhedsfaglig og socialfaglig baggrund

Vil du være med, når et nyt botilbud tager form, og være en del af et fællesskab, hvor vi sammen skaber en god hverdag for både borgere og medarbejdere.

Greve Kommune søger 5 nye kollegaer med sundhedsfaglig og socialfaglig baggrund til Dahliahuset, et nyt botilbud for yngre voksne borgere fra 18 år med multihandicap. Du bliver en del af et samlet medarbejderteam på i alt 14 kolleger. Vi forventer at besætte stillingerne fra 1. april 2026. Opstart af tilbuddet forventes at ske gradvist fra 2. kvartal 2026.



ET NYT BOTILBUD BYGGET OP I FÆLLESSKAB

Dahliahuset er et nyt botilbud, hvor du som medarbejder får mulighed for at være med fra begyndelsen, mens hverdagen, samarbejdet og arbejdsgangene tager form. Opstarten er tilrettelagt i et roligt tempo, så der er tid til at skabe gode relationer, en tryg struktur for borgerne og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Tilbuddet forventes at opstarte med 4 borgere og udvides over tid til 6 borgere. Senere vil der blive arbejdet med at etablere et aktivitets- og samværstilbud, tilpasset målgruppens behov.



OM STEDET OG OPSTARTSPERIODEN

Dahliahuset er placeret i naturskønne omgivelser og ligger som et mindre selvstændigt hus i tilknytning til Hedebo Rehabiliteringscenter. Rammerne har hidtil været anvendt til et tilbud for ældre borgere med demens, og i opstartsperioden vil der fortsat være få ældre borgere tilknyttet huset.

I overgangsperioden vil der være et tæt samarbejde med kollegerne på Hedebo. Det giver ro og kontinuitet i hverdagen, mens Dahliahuset gradvist etableres med sin egen målgruppe og hverdag.



OM OS

I Greve Kommune prioriterer vi det sociale udførerområde højt og arbejder målrettet med at udvikle tilbud af høj faglig kvalitet for borgere med særlige behov. Vi er kendetegnet ved faglig professionalisme, høje ambitioner og et tydeligt fokus på kvalitet og sammenhæng i indsatserne. Vores mål er at skabe de bedst mulige rammer for borgerne og sikre, at vores tilbud afspejler den nyeste viden og bedste praksis.



Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter PPV er en afdeling under Greve Kommune og hører under Center for Job og Service. PPV arbejder med voksne borgere med komplekse og sammensatte støttebehov, hvor indsatserne tilrettelægges helhedsorienteret og individuelt. Vi har en stærk faglig kultur, hvor samarbejde, udvikling og videndeling vægtes højt på tværs af tilbud og fagligheder.

Dahliahuset er en del af denne samlede organisering og etableres som et nyt botilbud for yngre voksne borgere med multihandicap. Som medarbejder i Dahliahuset bliver du en del af et fagligt miljø, hvor kvalitet i kerneopgaven går hånd i hånd med udvikling af både medarbejdere og organisation. Vi arbejder for at skabe trygge og professionelle rammer tæt på borgernes nærmiljø, så borgerne oplever livskvalitet, stabilitet og støtte til at leve et meningsfuldt liv.

Som organisation befinder vi os i en udviklingsfase, hvor vi løbende etablerer nye tilbud og styrker eksisterende indsatser. Det betyder, at du som medarbejder får mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af praksis og være med til at forme fremtidens løsninger for de borgere, vi er her for.



OM ARBEJDET

I Dahliahuset arbejder vi ud fra LA2U og med fokus på struktur, forudsigelighed og relationer. Du bliver en del af et team, der sammen skaber gode rammer omkring borgerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

• sundhedsfaglig og socialfaglig støtte til borgere med komplekse behov

• arbejde med struktur, relationer og en forudsigelig hverdag

• dokumentation og faglig refleksion

• tæt samarbejde med kolleger og ledelse

Arbejdet tilrettelægges i blandede vagter med hovedvægt på dag, aften og weekend.



OM DIG

Vi forestiller os, at du

• har en sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse

• har erfaring med eller interesse for arbejdet med borgere med multihandicap

• trives i et tæt samarbejde med kolleger

• bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø

• arbejder professionelt og med respekt for den fælles faglige tilgang



VI TILBYDER

• mulighed for at være med fra starten af et nyt botilbud

• en rolig og planlagt opstart før borgerindflytning

• fokus på samarbejde, trivsel og faglig kvalitet

• grundig introduktion og faglig sparring

• ansættelse efter gældende overenskomst



PRAKTISKE OPLYSNINGER

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Du kommer til at arbejde i et arbejdsrul med både dag og aftenvagt samt weekendvagter hver 2. eller 3. uge.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Rasmussen på telefon 24 27 64 80.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 og 7.



Log ind