Brænder du for at arbejde omsorgsfuldt og professionelt med sårbare børn, anbragt udenfor hjemmet, ved at bidrage til en tryg nat og samtidig ordne praktiske gøremål?
Kom indenfor!
Så byder vi velkommen på Beltoften 18 i Gistrup, hvor Vokseværket har til huse. På Vokseværket gør vi os umage med at skabe familielignende rammer for de 14 børn, som bor her. Vi har det privilegie, at vi kan medvirke til stabilitet, nærvær og kontinuitet for vores anbragte børn, da flere børn, ofte flere søskende, tilbringer en stor del af deres barndom hos os.
Lidt om os
Målgruppen på Vokseværket er børn i alderen 3-23 år med behov for et længerevarende opvæksttilbud. Vores kerneopgave er at skabe et behandlingsmiljø, som vores børn kan trives og udvikle sig i. Personalegruppen består af 10 socialpædagoger, 4 pædagogmedhjælpere, 2 nattevagter, en pædagogstuderende, en kostfaglig eneansvarlig, en mindre vikargruppe og en afdelingsleder.
Som vågen nattevagt på Vokseværket er du en vigtig del af behandlingsmiljøet omkring børnene, og det er din opgave at bidrage med tryghed og omsorg for børnene om natten, når de har brug for det. De fleste børn sover igennem om natten, men det er trygt for dem, at du er der, og i perioder er børnene vågne og har f.eks. brug for mad eller trøst.
Som nattevagt på Vokseværket kommer du til at arbejde, mens andre sover. Dine opgaver om natten spænder vidt over praktiske gøremål, så huset vågner op til en ny dag med friskbagt brød, rent vasketøj og smurte madpakker. Du spiller altså en vigtig rolle i – foruden at skabe tryghed for børnene – at huset praktisk hænger sammen, og at der i dagtimerne er fokus på børnene.
Vi glæder os til at høre om dig!
Men nok om os, vi er mere interesserede i at læse om dine erfaringer med målgruppen og med huslige opgaver og hvordan du ser, at disse erfaringer kan sættes i spil hos os. I din ansøgning vil vi gerne læse om, hvordan du forestiller dig, at bidrage til husets sammenhængskraft og vores behandlingsarbejde, selvom du primært arbejder alene.
Vi har følgende forventninger til en kommende nattevagt på Vokseværket:
Vi kan tilbyde dig:
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er i gennemsnit 32 timer om ugen. Arbejdstiden vil være 22.45-6.45, hvor du arbejder 7 dage i træk og holder fri i 7 dage i træk.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Din arbejdsplads vil være Vokseværket, Beltoften 18, 9260 Gistrup
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Vil du vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Lea Glargard på tlf. 2520 3941.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23.03.26
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.