Unge -og virksomhedskonsulent til Ungeløft og IPS- indsats

fuldtid
Unge -og virksomhedskonsulent til Ungeløft og IPS- indsats
  • Lemvig Kommune
  • Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

I Lemvig Kommune arbejder vi med en klar ambition om at hjælpe endnu flere i job eller uddannelse via lokale partnerskaber og helhedsorienterede indsatser.
Vi ser det som en kerneopgave, at bidrage til at flere unge får mulighed for at opleve, hvad det betyder at være en del af et arbejdsfællesskab. 
Vi tror på, at tilknytning til arbejdsmarkedet skabes gennem konkrete job og lønnede timer. 
Du forstår virksomhedernes behov og taler deres sprog, samtidig med at du sikrer, at den unge får den nødvendige støtte før, under og efter ansættelsen.

Vi søger en engageret og resultatorienteret kollega 37 timer pr. uge, som kan være den drivende kraft i Ungeløftet og samtidig arbejde virksomhedsrettet ud fra IPS‑principperne. 
Stillingen har flere funktioner med ét tydeligt mål: at skabe ordinære ansættelser og gradvis opbygning af lønnede timer for unge.

I Ungeløftet arbejder vi med unge, der står udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Nogle mangler struktur og netværk, andre erfaring og nogen mangler troen på, at arbejdsmarkedet også kan rumme dem.

Du kommer til at fungere som brobygger mellem unge og det lokale erhvervsliv. Du arbejder opsøgende og målrettet for at finde konkrete jobåbninger og har særlig fokus på progression.

Målgruppen består af unge (15-29 år) som er uden job eller uddannelse, hvor nogle har psykiske udfordringer.
I samarbejdet med de unge anvendes IPS‑metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), hvor beskæftigelse ikke betragtes som det sidste skridt, men som en integreret del af den samlede indsats. 

For at fungere og trives i denne stilling er det vigtigt, at du:

  • Du møder målgruppen med respekt, tydelige forventninger og en grundlæggende tro på, at alle kan bidrage på en arbejdsplads.
  • Du bliver motiveret af at se målgruppen udvikle sig, får nye indsigter og styrket selvtillid.
  • Du trives i en rolle, hvor små skridt har stor værdi.
  • Du er god til at skabe tillid, motivere og støtte målgruppen i at finde retning og mening i indsatsen.
  • Du kan samarbejde bredt og skabe forståelse hos virksomheder for målgruppens forskellige forudsætninger.
  • Du trives blandt kolleger i Jobcentret, hvor udvikling, professionalisme og samspil er nøgleværdier i samarbejdet om kerneopgaven. 

Vi kan tilbyde: 

  • Fysisk placering tæt på kollegaer, der skaber stærkt samarbejde og gode sparringsmuligheder
  • Grundig og struktureret oplæring, der giver tryghed og overblik i opstarten
  • Tæt og tilgængelig ledelsesmæssig støtte med plads til sparring og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider med fokus på balance mellem arbejde og privatliv
  • Vi prioriterer faglig udvikling og tilbyder bl.a. mulighed for IPS‑certificering.

Har du de relevante kompetencer og kan se dig selv i jobbet, er du måske vores nye kollega. 
Yderligere oplysninger fås hos Afdelingsleder Linda Møller Larsen på tlf. 61805656. 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse senest 1. maj 2026  eller snarest herefter.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst i henhold til Dansk Socialrådgiverforening eller HK samt principperne for Ny løn. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26.03.2026.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 20-03-2026 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Log ind