Brænder du for studieadministration og for at skabe overblik i komplekse planlægningsopgaver? Og vil du være med til at sikre en velfungerende planlægning af undervisning og eksamen på Aarhus BSS, så kan vi tilbyde en spændende stilling i en afdeling med dygtige og engagerede kollegaer.
Om stillingenVi søger en kollega, der gerne vil arbejde med planlægning af undervisnings- og eksamensaktiviteter på fakultetets uddannelser. Du bliver en del af afdelingen for studieplan, hvor vi – i tæt samarbejde med institutterne – sikrer, at studieaktiviteterne planlægges og gennemføres effektivt og sammenhængende.
Derudover vil du få mulighed for at bidrage til udvikling og optimering af vores arbejdsgange, herunder arbejde med mere digitaliserede og automatiserede processer.
I afdelingen arbejder vi i teams omkring de enkelte uddannelser, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde både internt i Aarhus BSS Studier og med de faglige miljøer på fakultetets institutter. Planlægning foregår i et komplekst samspil mellem mange hensyn: undervisere, studerende, lokaler og uddannelser. Det kræver struktur, overblik og evnen til at finde løsninger, når mange faktorer skal gå op.
Dine opgaver- Planlægning af undervisningsskemaer for en eller flere uddannelser
- Planlægning af eksamener for en eller flere uddannelser
- Foretage løbende tilpasninger og ændringer i skemaer og eksamensplaner
- Dialog og koordinering med institutterne om planlægning og afvikling
Bidrage til udvikling og forbedring af planlægningsprocesser og arbejdsgange i en mere automatiseret og digital retning ved anvendelse af fx RPA, Power Query eller lign.
Du kan forvente at blive mødt med tillid og nysgerrighed, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Vi er en organisation i udvikling, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig over tid.
Faglige og personlige kompetencerOpgaverne kræver, at du er struktureret, samarbejdsorienteret og trives med at skabe overblik i komplekse planlægningsopgaver. Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
- har erfaring med eller interesse for undervisnings- og eksamensplanlægning
- arbejder detaljeorienteret og kan bevare overblikket, når mange hensyn skal gå op
- trives i dialog og samarbejde med mange forskellige aktører
- kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk
- er fortrolig med it‑systemer og har lyst til at arbejde i komplekse planlægningsværktøjer
- har interesse for at arbejde med procesforbedringer, digitalisering og automatisering
- har en nysgerrig tilgang til nye værktøjer og teknologier
- bidrager til et positivt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde i afdelingen
Erfaring med planlægningssystemer er en fordel, men ikke et krav.
Hvad kan vi tilbydeAarhus BSS Studier er opdelt i seks afdelinger, og du bliver ansat i Studieplan. Her bliver du en del af en velfungerende enhed med tre dygtige undervisnings- og eksamensplanlæggere, som lægger vægt på høj faglighed, et tæt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Du får en spændende og varieret stilling med stort ansvar, hvor arbejdsdagene sjældent er ens. Samtidig får du en meningsfuld hverdag, hvor dit arbejde gør en konkret forskel for de studerendes oplevelse af deres studieforløb og bidrager til kvaliteten af uddannelserne på Aarhus BSS.
Derudover tilbyder vi en nyindrettet arbejdsplads i moderne og indbydende rammer i Universitetsbyen.
Om afdelingen og fakultetetAarhus BSS er det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Fakultetet består af seks institutter, et dekanat og en fælles fakultetsadministration, som understøtter forskning og uddannelse med professionel support.
Fakultetets mission er at levere forskning og forskningsbaseret uddannelse af højkvalitet inden for og på tværs af erhvervs- og samfundsvidenskabelige discipliner samt at uddanne dygtige dimittender, som skal udgøre fremtidens arbejdsstyrke og skabe værdi for samfundet.
Hos Aarhus BSS Studier er vi opdelt i seks afdelinger, hvor vi arbejder med undervisning og eksamen, vejledning, studieinformation, karriere og exchange, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering, undervisningsevaluering og ledelsesinformation. Vi er ca. 75 ansatte, som supporterer fakultetets seks institutter og ledelsen af Aarhus BSS.
Du kan læse mere om fakultetet, herunder om Aarhus BSS Studier her
http://bss.au.dk/.
ArbejdsstedAdministrationscenter Aarhus BSS Aarhus BSS Studier Universitetsbyen 73 8000 Aarhus C.
Spørgsmål og ansøgningHar du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Gitte Lilliendahl Nielsen på telefon: 9352 1639 eller på mail:
giln@au.dk.
Hvis du har spørgsmål vedrørende rekrutteringsprocessen, kan du kontakte HR-koordinator Line Greve Brunhøi på mail:
lgb@au.dk.
Ansøgningsfristen er den
1. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i
uge 25. Krav og vilkårStillingen er en varig fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse
15. august 2026 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til overenskomst mellem akademikere i Staten eller anden relevant overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk