Vil du være med til at uddanne fremtidens ledere og specialister i den grønne branche? Vi søger en underviser, der vil bidrage til at udvikle velfungerende og bæredygtige byer og byrum – til gavn for mennesker, dyr og planter.
Vi søger en engageret underviser til vores professionsbacheloruddannelse urban landskabsingeniør på Erhvervsakademi Aarhus. Sammen dine kommende kolleger kommer du til at varetage undervisning og udvikling af fagområdet i tæt kontakt med erhvervet. Uddannelsen har følgende fagområder, både rettet mod den private og offentlige sektor:
- Natur- og kulturgrundlaget og planteanvendelse
- Klimatilpasning
- Projektering
- Forvaltning
- Anlægs- og driftsstyring
- Ledelse, driftsøkonomi og jura
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Om jobbet Du skal undervise på bachelorniveau og bidrage til udviklingen af en ambitiøs uddannelse, der favner både ledelsesmæssige, tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Eksempler på fagområder du kan undervise i:
- Byggeri og anlæg
- Projekteringsledelse og projektstyring
- Byggeledelse
- Entrepriseret- og styring
- Ledelse og organisering
Undervisningen tilrettelægges praksisnært og projektbaseret i tæt samarbejde med dine kolleger. Den udvikles løbende i dialog med branchen, og derfor er et solidt branchekendskab en klar fordel.
Som underviser bliver du en del af et dedikeret team og indgår i akademiets forløb for nye undervisere, hvor du blandt andet får pædagogisk efteruddannelse, en mentor og mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dine kompetencer - Du har et stort branchekendskab og -erfaring samt et godt netværk
- Du har lyst til at bringe praksis ind i undervisningen og motivere studerende med afsæt i virkelige problemstillinger
- Du er åben, udadvendt og har lyst til at arbejde med dannelse og uddannelse
- Du er en inspirerende underviser og holdleder, eller har potentiale til at blive det
- Du er samarbejdsorienteret og trives i et tværfagligt miljø
- Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende kompetencer.
Vi tilbyder - Et job med mening og stor samfundsmæssig relevans. Du kommer til at udvikle og forme mennesker, og give dem et stærkt fundament for deres fremtidige karriere.
- En uformel og engageret arbejdsplads med høj trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab
- Tæt samarbejde med branchen
Ansættelse Du ansættes som adjunkt/lektor efter gældende stillingsstruktur og overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Der ydes adjunkt-/lektortillæg og mulighed for forhandling af et personligt tillæg.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen eller uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Lisa Amby Mortensen, specialeansvarlig, liam@eaaa.dk / 7228 6407 eller Lene Johansen, fagkoordinator, lej@eaaa.dk / 7228 6412.
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk
Vi afholder første samtalerunde den 9. april og den samtalerunde den 16. april 2026.