Underviser til fremtidens tandklinikassistenter

fuldtid
Underviser til fremtidens tandklinikassistenter
  • Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
  • Lillelundvej 21, 7400 Herning

Underviser til fremtidens tandklinikassistenter

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier søger en underviser til tandklinikassistentuddannelsen. Vi leder efter dig, som brænder for at lære fra sig og gerne vil uddanne fremtidens dygtigste tandklinikassistenter.

Det betyder meget for os, at du har en ægte interesse i at undervise, at du er tålmodig, og at du trives med at omgås unge og voksne mennesker under uddannelse. Du skal undervise på uddannelsens grundforløb.

På Herningsholm er ingen dage ens. Som vores nye underviser på tandklinikassistentuddannelsen kan du derfor forvente stor afveksling og gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vi har høje ambitioner for tandklinikassistentuddannelsen, derfor er det naturligt for os at udvikle og bidrage til forbedring af undervisningen og uddannelsen. Vi stræber altid efter at matche virksomhedernes og elevernes krav og forventninger, og vi sætter altid den enkelte elev i centrum.

Sådan tror vi på, at vi uddanner fremtidens dygtigste tandklinikassistenter.

Jobbet indebærer
•    Undervisning af tandklinikassistent-elever på grundforløb 1 og grundforløb 2 
•    Sparring og oplæring med hjælp fra dine kolleger i afdelingen
•    Udvikling af undervisning og undervisningsmaterialer
•    Samarbejde med andre undervisere i teamet og med skolens øvrige teams og afdelinger.

Vi forestiller os, at du
•    Er god til at kommunikere med mennesker og formulerer dig godt i skrift og tale
•    Har en faglig uddannelse som tandklinikassistent eller tandplejer   
•    Møder eleverne dér, hvor de er
•    Har erhvervserfaring
•    Kan it på brugerniveau eller har lyst til at lære det, da vi bruger digitale materialer i undervisningen.

Måske har du en diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller er i gang med at tage den. Har du undervisningserfaring, er det en fordel – men ikke et krav. 

Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er en uddannelsesinstitution med ca. 2.400 elever og flere end 400 medarbejdere med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en lang række tekniske, merkantile og landbrugsfaglige erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser HHX og HTX, 10. klasse, kurser og efteruddannelse.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har stor grad af medbestemmelse i forhold til planlægningen af det daglige arbejde, samtidig med at vores medarbejdere skal have en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vil gerne give dig fleksible arbejdsforhold.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Maiken Dahl på tlf. 2542 4847 til en uforpligtende snak om stillingen.

Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse gerne 1. juni hvis muligt, dog senest 1. august 2026.

Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Betalt pensionsopsparing på 18 %. 

Ansøg digitalt
For at komme i betragtning til stillingen skal du sende din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser via knappen ”Søg jobbet”.
Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.

Ansøgningsfrist 
Der er ansøgningsfrist mandag den 13. april kl. 9.00. 
På Herningsholm arbejder vi aktivt for at skabe en kultur, der fremmer værdighed, lighed, inklusion og diversitet, og hvor ingen udsættes for sexisme. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik/

Log ind