Vil du være med til at forme fremtidens designere?
Vi søger en underviser i industrielt design med stærk designfaglighed og blik for praksisnær undervisning. Du skal kunne inspirere studerende til at omsætte ideer til meningsfulde produkter og services med sans for æstetik, funktion og menneskelige behov, materialer og industriel fremstilling. Samtidig får du mulighed for at sætte et tydeligt fagligt præg på undervisningen og bidrage aktivt til udviklingen af studieretningen. Hos os bliver du en del af et ambitiøst og internationalt orienteret designmiljø, hvor undervisning, praksis, kunstnerisk udvikling og forskning mødes. Om stillingen Vi søger en kollega, der kan skabe engagerende undervisning, yde kvalificeret vejledning og understøtte de studerendes projektarbejde. Du har en stærk designfaglig profil og ønsker at bidrage aktivt til den faglige udvikling i tæt samspil med de øvrige undervisere på studieretningen. Vi lægger vægt på, at du kan bringe dine perspektiver og erfaringer i spil og være med til at styrke undervisningen i krydsfeltet mellem æstetik, funktion og industrielle processer.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og opgavernes sammensætning afhænger af dine kompetencer og erfaringer. Undervisning og forberedelse vil typisk udgøre omkring halvdelen af arbejdstiden, mens den øvrige tid anvendes på faglige udviklingsopgaver i regi af vores forskningsnære aktiviteter eller andre opgaver, der understøtter studieretningens samlede udvikling. Der vil desuden være mulighed for at koble kunstneriske udviklingsprojekter til stillingen.
Om dig Vi søger en designer med en stærk faglig profil, som har lyst til at engagere studerende, bringe sin praksiserfaring i spil og bidrage aktivt til udviklingen af studieretningen. Vi forestiller os, at du:
- har en designuddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende
- har erfaring fra praksis og stærke kompetencer inden for formgivning i produktområdet
- har gode pædagogiske evner og gerne erfaring med undervisning på videregående niveau samt fagspecifik projektvejledning
- har visioner for fagets og studieretningens udvikling med fokus på samspillet mellem analoge og digitale processer
- har stærke formidlings- og samarbejdsevner i mødet med både studerende og kolleger
- har indsigt i samarbejde med eksterne sponsorer og partnere i undervisningen på måder, der skaber værdi for både studerende og samarbejdspartnere
- har et godt netværk og et bredt internationalt kendskab til fagområdet
- har vilje og evne til at synliggøre faget og uddannelsen i relevante faglige sammenhænge.
Om os Designskolen Kolding tilbyder en internationalt orienteret videregående designuddannelse med et stærkt fagligt miljø og et tydeligt blik for fremtidens designpraksis. Uddannelsen hviler på et tredelt vidensgrundlag, hvor kunstnerisk udvikling, forskning og designpraksis er tæt forbundne. Som del af Designskolen Kolding bliver du en del af en institution i løbende udvikling, hvor vi arbejder ambitiøst med at skabe relevante rammer for kommende generationer af designere.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst samt
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk og videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding samt den relevante forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelse sker som studieadjunkt eller studielektor, jf. den ovennævnte stillingsstruktur, afhængigt af dine kvalifikationer. Hvis stillingen besættes som studieadjunkt, vil ansættelsen være tidsbegrænset i 3-5 år afhængigt af relevant erfaring. Hvis den valgte kandidat opfylder betingelserne for ansættelse som studielektor, vil ansættelsen være varig.
Hvis du ønsker at komme i betragtning til ansættelse som studielektor, skal du vedlægge en undervisningsportfolio sammen med din ansøgning. Portfolioen skal dokumentere din undervisningserfaring på videregående uddannelsesniveau gennem de seneste seks år og give et tydeligt billede af dit undervisningsmæssige virke. Den kan for eksempel indeholde en oversigt over undervisnings- og vejledningsopgaver, beskrivelser af undervisningsformer og faglige niveauer, refleksioner over pædagogiske valg samt dokumentation for udviklingsarbejde og eventuelle universitetspædagogiske kvalifikationer.
Ansøgning og proces Fristen for at søge stillingen er
onsdag den 17. juni 2026 kl. 12.00. Vi forventer at udsende invitation til ansættelsessamtaler i samme uge, og samtalerne forventes afholdt i den efterfølgende uge (uge 26).
Ansøgning, CV, en eventuel undervisningsportfolio og relevant dokumentation for faglige kvalifikationer skal sendes elektronisk.
Tiltrædelse den 15. august 2026 eller efter aftale Yderligere information Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Eva Kappel på +45 2860 8228.
Har du spørgsmål til formalia i ansættelsesprocessen herunder stillingsniveau og undervisningsportfolio, kan du kontakte kvalitetskoordinator Christina Stind Rosendahl på +45 9133 3004.
Vi betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle kvalificerede kandidater – uanset personlig baggrund – til at søge. Sammen kan vi forme fremtidens design med forskellige perspektiver og fælles ambitioner.
Læs mere om Designskolen Kolding på skolens
hjemmeside.