Ufaglært montagemedarbejder til InGround Lifte

fuldtid
Ufaglært montagemedarbejder til InGround Lifte
  • AC HYDRAULIC A/S
  • Fanøvej 6, 8800 Viborg

Ufaglært montagemedarbejder til InGround Lifte

Har du hænderne skruet rigtigt på, og er du alsidig og fleksibel, så har vi jobbet til dig!

AC Hydraulic har travlt og en væsentlig faktor for den stigende succes er vores dygtige medarbejdere. Vi søger nu en ny medarbejder til vores InGround Lifte afdeling.

Blandt dine arbejdsopgaver hører bla. 

  • at skrue og samle hydraulik komponenter og hydraulik cylindre

  • at montere og samle komponenter til slutprodukter

  • at pakke produkter

  • at udføre sluttest på produkter efter gældende vejledninger.

Din baggrund og uddannelse er ikke afgørende, men vi håber på, at du har et par års erfaring med lignende job. Det er også en fordel, men ikke et krav,  at du har truck-certifikat. Og så kan du nikke ja til at:

  • du har hænderne "skruet rigtigt på"

  • du kan læse og tale dansk

  • du er mødestabil 

  • du har overblik og kan arbejde selvstændigt

  • du er ansvars- og kvalitetsbevidst

Vi tilbyder et selvstændigt job med gode arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte selv tager ansvar. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med gode arbejdsforhold, en god startløn og attraktive tillæg efter lokalaftale. Derudover tilbydes bonusordning, pension, sundhedsforsikring samt særdeles gode kantineforhold.

I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt og arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept lige fra paddletennis til yoga og gåture i skoven. Desuden planlægger vores personaleforening ofte spændende og hyggelige arrangementer til glæde for både medarbejdere og "påhæng". Og så går vi aldrig af vejen for en god fest. 

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt.  Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group. 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Log ind