Brænder du for at arbejde med udvikling tæt på den daglige praksis og for at omsætte viden, nye krav, data og idéer til konkrete forbedringer i genoptræning og forebyggelse?Har du blik for kvalitet og sammenhæng og arbejder målrettet med implementering og opfølgning i samarbejde med både medarbejdere og ledelse?
Vil du være med til at videreudvikle vores indsatser og bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen hvor kommune og region arbejder tættere sammen om mere nære og sammenhængende løsninger?
Så kan det være dig, vi søger.
Om RehabiliteringsenhedenRehabiliteringsenheden er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen under Sundheds-, Omsorgs- og Kulturforvaltningen og er en del af Randers Sundhedscenter. De sundhedsfaglige aktører i Randers Sundhedscenter består af en unik blanding af regionale, kommunale og private sundhedsaktører i et stærkt fagligt miljø med et fælles fokus på tværfaglighed og samarbejde.
Rehabiliteringsenheden er forankret på to matrikler:
Randers Sundhedscenter Thors Bakke og Randers Sundhedscenter Gudenåen.
Rehabiliteringsenheden består af 37 medarbejdere med forskellige fagligheder, her
under fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, diætist og forløbskoordinatorer. Ledelsen består af en faglig leder og en leder af Rehabiliteringsenheden.
Vi arbejder helhedsorienteret og evidensbaseret med borgeren i centrum og leverer tværfaglig og sammenhængende rehabilitering, der understøtter borgerens mulighed for hurtigst muligt at mestre eget liv.
Udvikling er en del af hverdagen, og enheden indgår løbende i samarbejder med universiteter og videns miljøer. De seneste år har der været et særligt fokus på udvikling og implementering af en differentieringsmodel, som anvendes systematisk for at styrke indsatsen over for borgerne og bidrage til større lighed i sundhed.
KerneopgaverRehabiliteringsenhedens kerneopgaver omfatter:
- §140 Genoptræning (ortopædkirurgisk, neurologisk og medicinsk)
- §119 Patientrettet forebyggelse (KOL, diabetes, hjerte, kræft og lænderyg)
- Forløbskoordination for borgere ramt af kræft, senhjerneskade eller hjernerystelse
Dine opgaver som UdviklingskonsulentDu får en central rolle i at:
- Medvirke til udviklingsprojekter inden for genoptræning og forebyggelse – fra idé til afprøvning, implementering og evaluering
- Udarbejde og tilpasse arbejdsgange samt bidrage til kvalitetssikring, dokumentation og anvendelse af data i praksis
- Bidrage til arbejdet med digitalisering og teknologiske løsninger i tæt samarbejde med medarbejdere og faglig leder
- Medvirke til implementering af nye nationale og kommunale krav og indsatser
- Planlægge og gennemføre møder, workshops og faglige processer
- Bidrage til strategioplæg, sagsfremstillinger og høringssvar i samarbejde med afdelingens ledelse
- Indgå i samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder andre kommuner, hospitaler og vidensinstitutioner
- Bidrage til afdelingens daglige opgaver og tværgående udviklingsarbejde
Du passer godt ind hos os, hvisDu ønsker at bidrage aktivt til udvikling i praksis og sikre høj kvalitet i både fysiske og digitale indsatser. Du samarbejder tæt med medarbejdere og ledere, inddrager forskellige perspektiver og skaber rum for fælles faglig refleksion og udvikling.
Vi søger en Udviklingsmedarbejder, der:- Har professionsbachelor i fysioterapi eller ergoterapi samt relevant sundhedsvidenskabelig master- eller kandidatuddannelse
- Har minimum 5 års klinisk erfaring inden for Fysio- eller ergoterapi, gerne inden for Rehabiliteringsenhedens kerneopgaver
- Har solid viden og erfaring med evidensbaseret praksis
- Har erfaring med formidling, vejledning og undervisning
- Har viden og erfaring med projektarbejde og projektledelse
- Er selvstændig, initiativrig og nysgerrig med en undersøgende tilgang
- Er optaget af kvalitet, arbejder systematisk, bruger data aktivt og omsætter det til praksis.
- Har en positiv og åben tilgang til samarbejde med interne og eksterne partnere
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt
- Har forståelse for sundhedsvæsenets dynamikker og kan navigere i et tværfagligt og tværsektorielt samspil
Vi tilbyderVi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores genoptrænings- og forebyggelsesindsatser sammen med både medarbejdere og ledelse. Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor idéer opstår i dialog med praksis, og hvor nye tiltag udvikles, afprøves og implementeres i fællesskab.
Samtidig får du gode muligheder for faglig udvikling, indflydelse på dine opgaver og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
AnsættelseStillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist: mandag den 23. marts 2026
Samtaler afholdes: fredag den 17. april 2026
Ansøgning, CV og relevant dokumentation (uddannelsesbevis og autorisation) sendes via det elektroniske ansøgningssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Rehabiliteringsenheden Jannie Fogh på telefon 51 48 82 46.
Du kan læse mere om sundhedsområdet i Randers Kommune på kommunens hjemmeside.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.