Udviklingskonsulent

fuldtid
Udviklingskonsulent
  • Region Sjælland
  • Allén 15, 4180 Sorø

Udviklingskonsulent til grænseregionale samarbejder og indsatser i kommende Region Østdanmark

Vil du være med til at forme fremtidens samarbejde på tværs af Øresund og Femern Bælt – og omsætte politiske beslutninger til konkrete handlinger til gavn for tre millioner borgere i Region Østdanmark?


Vi søger en nysgerrig og udviklingsorienteret kollega, der vil være med til at udvikle rammerne for samarbejdet mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden og vores nære grænsegeografier med Sverige og Tyskland ind i den kommende Region Østdanmark.

Region Sjælland og Region Hovedstaden fusionerer til Region Østdanmark den 1. januar 2027. Vi samarbejder allerede tæt om de grænsenære indsatser og er i gang med at udvikle en ny fælles strategi for grænseregionalt samarbejde for Region Østdanmark. Udviklingen i Østdanmark er tæt knyttet til vores svenske og tyske naboer over Øresund og Femern Bælt. Vi arbejder hver dag for at styrke den grænseregionale integration, sammenhængende infrastruktur og et integreret arbejdsmarked med målsætningen om at sikre borgerne de bedste muligheder for at leve og arbejde i hele regionen. Indsatserne understøttes af en række medlemskaber og samarbejder på tværs af grænserne. Samtidig varetager vi de regionale interesser i tre af EU’s grænsenære Interreg programmer, hvor EU har afsat midler til samarbejdsprojekter, som skal styrke sammenhæng og samarbejde i grænsegeografierne.

Om jobbet

Som udviklingskonsulent får du en central rolle i at udvikle vores grænsenære samarbejder og en bred opgaveportefølje, der kombinerer politisk betjening, samarbejde i partnerskaber og udviklings- og projektopgaver. Du bliver en del af et samlet team, hvor tre kollegaer er forankret i Region Sjælland med tæt dagligt samarbejde med to kolleger i Region Hovedstaden. Hverdagen veksler mellem arbejde fra kontoret og møder med partnere. Der vil i forbindelse med jobbet være rejseaktivitet til møder i vores egen sjællandske geografi, og der kan forekomme rejseaktivitet på tværs af grænserne.

Dine opgaver

  • Udvikling, planlægning og projektledelse af særligt grænsenære indsatser
  • Facilitere og understøtte samarbejder på tværs af grænserne samt varetage Region Østdanmarks interesser i relevante fora
  • Ledelses- og sekretariatsbetjening samt kommentering af politiske dagsordener til bestyrelser og udvalg
  • Dialog og koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Implementere Region Østdanmarks kommende fælles strategi for grænseregionalt samarbejde

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse – fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora. Det vigtigste er imidlertid, at du besidder en stor interesse for grænseregionalt samarbejde og har forståelse for at arbejde med andre kulturer og systemer. Du behøver ikke være specialist i grænseregionalt samarbejde, men vi forventer 3–5 års erfaring med politisk betjening, strategi og/eller projektledelse. Det er også vigtigt, at du tænker strategisk og har lyst til at omsætte strategiske dagsordner til konkrete handlinger, lære nyt og skabe fremdrift i samarbejder og indsatser.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • formidler klart – både skriftligt og mundtligt
  • har gode sproglige kompetencer - som minimum på engelsk, men også meget gerne på tysk samt kendskab til skandinaviske sprog.
  • har diplomatiske evner og kan arbejde relationelt i komplekse sammenhænge præget af mange interesser.
  • tænker strategisk, analytisk og udviklingsorienteret
  • bygger gode relationer og møder samarbejdspartnere på alle niveauer i øjenhøjde
  • trives med at drive indsatser på tværs af fagligheder
  • udviser ejerskab til dine opgaver og kan følge dem til dørs
  • bidrager aktivt til den fælles opgaveløsning
  • bidrager til det gode humør og trivslen på tværs af teamet

Om Regional Udvikling

Afdelingen for regional udvikling samler fagligheder inden for mobilitet, uddannelse, miljø og grænsenært samarbejde. Du bliver en del af et udviklende fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger samt et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, trivsel og medindflydelse er højt prioriteret. Vi håndterer opgaverne med et udviklings- og handlingsorienteret fokus, og samarbejdskulturen er åben og tillidsfuld, med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelse efter kvalifikationer og gældende overenskomst – med mulighed for tillæg.
  • 2‑årig projektansættelse med forventet tiltrædelse senest den 1. maj 2026 eller snarest muligt.
  • Du ansættes i Region Sjælland, hvor regionshuset ligger i Sorø, men vil i praksis få to arbejdssteder, da der også vil være møder og opgaver koblet til Region Hovedstaden på Regionsgården i Hillerød.
  • Der vil være behov for fleksibilitet i forhold til arbejdstider ved rejseaktivitet, men fleksibiliteten går begge veje, og der er mulighed for hjemmearbejde

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt:

  • Lene Madsen Milner, udviklingschef, Region Sjælland – tlf. 24408199
  • Birgitte Leolnar, enhedschef, Region Hovedstaden – tlf. 2917 6362

Send gerne en sms forinden og vi vender tilbage snarest muligt.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV og relevante bilag via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: mandag den 16. marts 2026 kl. 08.00

Samtaler afholdes: onsdag den 18. marts 2026. Evt. anden samtale afholdes torsdag den 19. marts 2026.

Tiltrædelse: snarest muligt og senest den 1. maj 2026

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind