Vil du være med til at forme fremtiden for Kvindesygdomme og Fødsler på Fyn? Gynækologisk Obstetrisk Afdeling står midt i en historisk udvikling. Vi flytter til Nyt OUH, etablerer nye funktioner i Nyborg og bidrager til reetableringen af Svendborg Sygehus i nye rammer. Samtidig påvirker sundhedsreform, nye økonomimodeller, digitalisering, kunstig intelligens og robotteknologi den måde, vi organiserer og leverer sundhedsvæsen på. Derfor søger vi en fagligt stærk og praksisnær udviklingsjordemoder, der kan omsætte strategiske beslutninger og nationale anbefalinger til meningsfuld klinisk praksis – og være med til at styrke kvalitet, sikkerhed og sammenhæng i forløbene for gravide og fødende. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er en delt funktion med ca. 40% udviklingsarbejde og 60 % klinisk arbejde. Fordelingen tilpasses løbende i forhold til aktuelle projekter og udviklingsopgaver. Din rolle – bindeled mellem strategi og praksis Som udviklingsjordemoder er du det centrale bindeled mellem ledelsens strategiske retning og den kliniske hverdag.
Du arbejder tæt sammen med jordemødre, læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper og sikrer, at nye initiativer forankres i praksis og skaber reel værdi for både medarbejdere og familier.
Du bidrager aktivt til at:
- udvikle og styrke det gode patientforløb
- understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling
- koble klinik og forskning tættere sammen
- sikre implementering af nye tiltag – både mono- og tværfagligt
Vores ambition er at skabe tydelig sammenhæng mellem evidens, udvikling og klinisk praksis.
Dine primære arbejdsområder Implementering og kvalitetsudvikling
- Omsætte nationale og regionale fødeplaner til konkrete arbejdsgange
- Implementere nye procedurer, teknologier og evidensbaserede metoder
- Understøtte høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
- Bidrage til registrering, monitorering og kvalitetsindikatorer
- Undervise og facilitere kompetenceudvikling
- Evt. undervise i Den gode samtale
Udvikling af det jordemoderfaglige område
- Udvikle det jordemoderfaglige felt
- Revidere og udvikle kliniske retningslinjer
- Igangsætte og understøtte lokale udviklings- og forskningsprojekter
Procesfacilitering og innovation
- Planlægge og facilitere workshops, temadage og arbejdsmøder
- Understøtte innovative processer i jordemoderarbejdet
- Skabe engagement, ejerskab og fælles retning i personalegruppen
Tværfagligt samarbejde
- Arbejde for sammenhængende patientforløb på tværs af fødegang, barsel, kommune og almen praksis
- Samarbejde tæt med tværfaglig ledergruppe, obstetriske overlæger, udviklings -jordemoder, og -sygeplejerske samt staben.
Aktuelle fokusområder - Udflytning til Nyt OUH
- Styrkelse af specialet opgaver i det nære sundhedsvæsen
- Implementering af ny jordemoderfaglig strategi
- Digitale og innovative løsninger i specialet
Din profil Vi forestiller os, at du:
- Er autoriseret jordemoder med solid klinisk erfaring – gerne fra obstetrisk specialafdeling
- Har relevant efteruddannelse, gerne på master- eller kandidatniveau
- Har erfaring med forbedringsarbejde og kan dokumentere resultater
- Har kompetencer inden for projektledelse, forandringsledelse og procesfacilitering
- Har forståelse for dokumentation, registrering og monitorering
- Er en stærk formidler – både mundtligt og skriftligt
- Har gode IT-kompetencer
- Arbejder struktureret, analytisk og vedholdende
- Formår at motivere, engagere og involvere kolleger og samarbejdspartnere
Vi tilbyder - En central rolle i udviklingen af fremtidens gynækologisk og obstetriske speciale
- En spændende hverdag med både klinisk praksis og strategisk udviklingsarbejde
- Tæt samarbejde med engagerede og fagligt stærke kolleger
- Mulighed for at præge afdelingens jordemoderfaglige profil
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansættelsesbrøk: 37 timer ugentligt
Om Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afdeling D er en højt specialiseret gynækologisk-obstetrisk afdeling med en klar ambition om at være blandt Danmarks førende og Europas bedste inden for diagnostik, behandling, pleje og forskning.
Vi har et stærkt fokus på patienten og de pårørende, høj faglig kvalitet, forskning, uddannelse og effektiv drift. Afdelingen arbejder målrettet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og prioriterer trivsel og arbejdsmiljø højt.
Afdelingen har ca. 565 engagerede medarbejdere og varetager omsorg for gravide og fødende samt behandling inden for hele det gynækologisk-obstetriske speciale. Vi arbejder tværfagligt og teambaseret og udvikler os kontinuerligt.
Årligt har vi ca. 4.600 fødsler, over 100.000 ambulante besøg og ca. 7.500 operationer. Afdelingen har aktiviteter på flere matrikler i Odense, Svendborg og Ærø og rummer bl.a. Region Syddanmarks Fertilitetsklinik og Center for Voldtægtsofre.
Ansøgningsfrist 12. marts og samtaler holdes den 16. marts.
Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Chefjordemoder Trine Viskum Karlsen (31333938)
- Udviklingsjordemoder Ane Boa (29249259)