Udviklings- og driftskonsulent søges til Hørerådgivningen - Børn & Unge

fuldtid
Udviklings- og driftskonsulent søges til Hørerådgivningen - Børn & Unge
  • CKV - Hørerådgivningen Børn og Unge, afdeling øst
  • Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Hørerådgivningen – Børn & Unge søger en udviklings- og driftskonsulent i en fuldtidsstilling med et fagligt hjerte, der banker for børn og unge med høretab.

Vi søger en kollega, der

  • evner at se sammenhænge på tværs af organisationen og forholde sig til beslutningsstrukturer, samfundsforhold, politik og interne processer
  • har viden om og praksiserfaring fra høretabsområdet
  • er kreativ og detaljeorienteret
  • kan forbinde organisationens overordnede strategi med praksis
  • motiveres af både langsigtede projekter og af daglig drift, som kræver tilstedeværelse og løsninger her og nu
  • er indstillet på at deltage i videns-, udviklings- og dokumentationsarbejde
  • er god til at arbejde struktureret og har gode evner inden for skriftlig formidling
  • er indstillet på at oparbejde kompetencer indenfor TSK eller tegnsprog, hvis du ikke har det i forvejen
Du vil få

  • en spændende arbejdsplads med fokus på udvikling og kvalitet
  • mulighed for efteruddannelse og kurser
  • kollegaer, som brænder for deres arbejde
Om os
Hørerådgivningen – Børn & Unge er et konsortiesamarbejde mellem Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi i Region Syddanmark og Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Region Nordjylland. Konsortiet er VISO/KaS-leverandør og tilbyder landsdækkende rådgivning, udredning og kurser til kommuner. Derudover laver vi en del videns-, udviklings- og dokumentationsarbejde.

Vi har hovedkontor på Merkurvænget 2 i Fredericia og lokaler på Blekinge Boulevard 2 i Taastrup. Størstedelen af dine opgaver vil være øst for Storebælt med udgangspunkt fra lokalerne i Taastrup. Adressen i Taastrup vil derfor være din primære arbejdsadresse.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Region Syddanmark indhenter straffeattest ved alle ansættelser. Ved ansættelse i Hørerådgivningen – Børn & Unge indhentes også børneattest da du vil få kontakt med børn under 15 år. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende attester.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt og senest 15. april 2026

Ansøgningsfrist
Ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 2. marts 2026.
Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket ’Søg stillingen’

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Flemming Wang Jensen tlf. 2052 1068 eller mail fwj@rsyd.dk.

Læs mere om Hørerådgivningen – Børn & Unge på vores hjemmeside, LinkedIN og på Facebook og om Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi her.

Log ind