Vi leder efter dig, der både trives ved stolen og i receptionen.
På grund af udvidelse med en ekstra tandlæge og en receptionist, der stopper, søger vi en uddannet klinikassistent til en stilling med ca. 2/3 reception og 1/3 klinikarbejde.
Hvem er vi?
Vi er en mindre, stabil klinik med 4 klinikker, 3 tandlæger, 1 tandplejer, 1 erfaren klinikassistent, 2 elever og 1 receptionist – og måske snart dig.
Hverdagen er præget af samarbejde, faglig stolthed og en fælles forståelse af, at vi løfter bedst i flok.
Hos os betyder det, at:
· Vi hjælper hinanden og træder til, når det er nødvendigt.
· Vi taler med hinanden og siger tingene direkte og ordentligt
· Der er gensidig tillid og plads til en kaffepause, når opgaverne bliver løst.
· Vi spiser frokost sammen hver dag kl. 12 og prioriterer det sociale med to fester om året.
· Du får tæt samarbejde med kollegaer og ejere og reel mulighed for at få indflydelse på arbejdsgange.
Vi er ikke en topmoderne klinik med det nyeste på markedet, men vi har moderne og velfungerende udstyr og prioriterer det, der giver mening i hverdagen.
Vi gør os umage for at få tingene til at fungere godt både fagligt og menneskeligt.
Stillingen
Du bliver den primære ansvarlige for receptionens administrative opgaver. Det betyder at du får ansvar for at:
· Receptionen kører struktureret og uden bunker
· Indkald i Aldente er opdateret og systematiske
· Regninger, forsendelser og indberetninger håndteres rettidigt
· Der er ro og overblik for både patienter og kollegaer
Dine opgaver vil blandt andet være:
· Indkald i Aldente
· Regninger og rykkere
· Kontakt til bogholder
· Indberetninger til region og kommune
· EDI, mail og telefon
Samtidig bliver du en del af det kliniske arbejde ved stolen med:
· Fire-hændig og selvstændig assistance
· Bl.a. 3Shape scanning, tandrensning og røntgenbilleder. Erfaring hermed er ikke et krav, men hvis du har lyst til at lære det, er vi glade.
Vi arbejder til tider i et højt tempo og kan have to klinikker i gang til én tandlæge.
Hvem er du?
· Uddannet klinikassistent, som kan arbejde selvstændigt ved stolen.
· Har lyst til at have det primære ansvar for receptionen og de administrative opgaver der hører hertil.
· Er stabil, har en faglig stolthed og lyst til at bidrage til udviklingen på klinikken.
Vi tilbyder
· En fastansættelse på 25-37 timer (efter ønske)
· Mulighed for en fast ugentlig fridag
· Sundhedsforsikring og frugtordning
· Efteruddannelse eller kurser efter ønske
Det praktiske
Tiltrædelse: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige.
Hvis dette har vagt din interesse send os en kort beskrivelse af dig selv og evt. dit CV på mail info@tandlaegernesilkeborg.dk. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os dit materiale hurtigst muligt og senest 1/4/2026.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte klinikken på 86821965.
Vi glæder os til at høre fra dig.