Bliv specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatrien – tre uddannelsesstillinger i henholdsvis Esbjerg, Odense og Vejle Er du autoriseret psykolog og klar til at tage næste skridt i din karriere? Region Syddanmark
søger tre specialpsykologstuderende til en 4-årig specialisering i Børne- og Ungdomspsykiatri med start 1. september 2026.
Som uddannelsespsykolog bliver du en central del af vores kliniske hverdag, samtidig med at du er i et struktureret uddannelsesforløb med supervision, vejledning og teoretiske kurser.
Om specialpsykologuddannelsen Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse for autoriserede psykologer, som ønsker at specialisere sig i Børne- og Ungdomspsykiatri. Uddannelsen er godkendt af Sundhedsstyrelsen og består af:
- 1 års introduktionsuddannelse
- 3 års hoveduddannelse
Uddannelsen er tilrettelagt, så du får: - Bred klinisk erfaring på tværs af ambulante enheder, akutpsykiatri, sengeafsnit og fokuserede ophold
- Systematisk vejledning og supervision
- En omfattende teoretisk kursusrække sammen med uddannelsespsykologer fra de øvrige regioner
Du kan læse mere om uddannelsens opbygning, mål og kurser på:
https://www.specialpsykologuddannelsen.dk Om jobbet – dine opgaver i uddannelsesforløbet Som uddannelsespsykolog indgår du i de tværfaglige teams i Børne- og Ungdomspsykiatrien og arbejder med udredning og behandling af børn og unge (0–17 år) med komplekse psykiatriske vanskeligheder.
Dine opgaver vil blandt andet være: - Psykologisk udredning (fx kognitive tests, spørgeskemaer, strukturerede og semistrukturerede interviews)
- Anamneseoptagelse og psykopatologisk vurdering
- Deltagelse i diagnostiske konferencer og tværfaglige møder
- Psykoterapeutiske forløb individuelt og evt. i gruppe
- Psykoedukation til børn/unge og forældre
- Samarbejde og møder med skole, PPR, kommune og øvrige samarbejdspartnere
- Efterhånden i forløbet: undervisning, supervision og deltagelse i udviklings- og kvalitetsarbejde
Opgaverne tilpasses dit erfaringsgrundlag og din løbende kompetenceudvikling, så du bliver gradvist mere selvstændig og får øget ansvar.
Vi søger dig, der: - er autoriseret psykolog eller har en plan for autorisation inden d. 1.september 2026
- har interesse for – og gerne erfaring med – udredning og behandling af børn og unge
- gerne har erfaring fra psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
- trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø
- er nysgerrig, refleksiv og har lyst til at arbejde systematisk med din egen læring
- ønsker at specialisere dig og på sigt bidrage til udviklingen af det Børne- og Ungdomspsykiatriske felt
Vi tilbyder: - Et struktureret uddannelsesforløb med tydelige læringsmål
- Et stærkt tværfagligt miljø med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter
- Tæt vejledning, supervision og løbende feedback
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En hverdag, hvor du kombinerer klinisk arbejde og uddannelse
- Mulighed for at præge udviklingen af psykologfagligheden og det Børne- og Ungdomspsykiatriske tilbud i Region Syddanmark
Om Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark: Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark varetager udredning og behandling af børn og unge med svære psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelser i alderen 0–17 år. Vi har fokus på:
- høj faglig kvalitet og evidensbaserede udrednings- og behandlingstilbud
- tilgængelighed og ensartede tilbud på tværs af regionen
- både monofaglig fordybelse og stærkt tværfagligt samarbejde
- tæt samarbejde med kommuner, praktiserende læger, PPR, somatik og andre relevante aktører
De tre uddannelsesforløb: Et uddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrien Esbjerg
- Ansættelsesperiode: 1. september 2026 – 31. august 2030
- Introduktions- og hoveduddannelsesstilling i Esbjerg
- Indeholder 1 års ansættelse i stationært afsnit – enten i Aabenraa eller Odense
Et uddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense
- Ansættelsesperiode: 1. september 2026 – 31. august 2030
- Introduktions- og hoveduddannelsesstilling i Odense
Et uddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrien Vejle
- Ansættelsesperiode: 1. september 2026 – 31. august 2030
- Introduktions- og hoveduddannelsesstilling i Vejle
Det samlede uddannelsesprogram for Region Syddanmark kan ses på:
https://www.specialpsykologuddannelsen.dk OBS: Din ansøgning skal tydeligt angive, hvilke(t) forløb du søger – gerne i prioriteret rækkefølge.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst ligeledes er ansættelsen betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsen.
Praktiske oplysninger: Ansøgningsfristen er fredag d. 17. april 2026
Samtaler afholdes fredag d. 08. maj 2026
Hvis det er noget for dig, så send din ansøgning via Region Syddanmarks jobportal. Husk at vedhæft:
- Ansøgning (med angivelse af hvilket/hvilke forløb du søger)
- CV
- Dokumentation for uddannelse
- Autorisationsbevis
- Evt. andre relevante bilag
Vil du vide mere? Du er meget velkommen til at kontakte følgende vedrørende:
Forløbet i Esbjerg:
- Uddannelsesansvarlig specialpsykolog Charlotte Bang på telefon 99 44 73 00 eller via mail på Charlotte.Bang@rsyd.dk
Forløbet i Odense:
Forløbet i Vejle:
Vi glæder os til at høre fra dig!