Uddannelseskonsulent med projektledelse til Skills Stations for præhospitalt personale, Præhospitalt Center, Region Sjælland

fuldtid
Uddannelseskonsulent med projektledelse til Skills Stations for præhospitalt personale, Præhospitalt Center, Region Sjælland
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Er du passioneret omkring projektledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse?

Er du ambulancebehandler med særlige kompetencer, future paramedic og har du relevant efteruddannelse eller anden mellemlang, videregående, sundhedsprofessionel uddannelse -og et ønske om at udvikle dig yderligere ved at søge denne stilling som projektleder til de fremtidige, præhospitale Skills Stations?
Præhospitalt Center, Region Sjælland, søger en projektleder til vores arbejde med Skills Stations for det præhospitale personale, med samarbejde på tværs af sygehusafdelinger regionalt.

Skills Stations er en undervisningsform som bygger på struktureret træning og understøtning af høj faglig kvalitet. Metoden anvendes i vid udstrækning i Region Sjælland og medvirker til at sikre, at vi kan møde de nuværende og fremtidige arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet. Skills stations vil være en del den bekendtgørelsesbestemte uddannelse for ambulancepersonale og projektledelsen arbejder dels med den lokale projektledelse og som deltager i den regionale projektgruppe.

Dine opgaver:

  • Fortløbende planlægning, koordinering og facilitering af nye Skills Stations, forankret i en regional projektgruppe under Sundhedsstrategisk Planlægning, Region Sjælland
  • Promovering og formidling af Skills Stations
  • Samarbejde med Skills Stations trænere, kliniske eksperter og den regionale projektgruppe samt andre, relevante samarbejdspartnere
  • Deltage i den løbende udrulning på tværs af matrikler, både i præhospitalt center og i øvrige projektgrupper
  • Afdækning, udvikling og vedligeholdende projekt- og procesplaner for Skills Stations
  • Løbende evaluering og optimering af Skills Stations
  • Iværksættelse af handlingsplaner og opfølgning for konkrete medarbejdere

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet ambulancebehandler med særlige kompetencer, har relevant efteruddannelse eller har en relevant, mellemlang, eller lang videregående, sundhedsprofessionel uddannelse
  • Har projektlederuddannelse eller ønsker at tage en sådan uddannelse
  • Gerne har kendskab til Skills Stations, uddannelses didaktik og har undervisnings/faciliteringskompetence
  • Kendskab til det præhospitale område
  • Ønsker ansættelse i en nyoprettet stilling med mulighed for at præge og opbygge strukturer og processer

Har evner for at skabe sammenhæng og overblik:

  • Kan indsamle og overskue større mængder information og materiale
  • Har blik for udarbejdelse af projektbeskrivelser og processer
  • Kan facilitere og skabe fremdrift
  • Er motiveret for at arbejde i en afdeling med fokus på tværfagligt samarbejde og udvikling
  • Kan arbejde struktureret og komme i mål – trods en foranderlig og dynamisk hverdag

Yderligere vedr. Skills Stations
Skills Stations er et koncept, som oprindeligt stammer fra Boston og Region Sjællands samarbejdshospital BIDMC. Konceptet er udviklet til at sikre træning i sundhedspersonalets kompetencer. En Skills Station er en træningsstation, som en gruppe medarbejdere deltager i på baggrund af et forberedelsesmateriale. Materiale, evaluering og manual til en Skill Station bliver udarbejdet af projektledere/kliniske eksperter regionalt.
En Skills Stations-dag består af 3-5 udvalgte stationer af ca. 1 times varighed pr. station, hvorfra deltageren får mulighed for at opnå og demonstrere videns- færdigheds- og adfærdskompetencer.

Ansættelse
Du ansættes som Uddannelseskonsulent med projektledelse i Kvalitet, Uddannelses- og Beredskabsafdelingen – KUBA, Præhospitalt Center, Region Sjælland.

Send din ansøgning og CV senest den 19/1-2026.

Praktisk information

Vi afholder 1. samtaler den 23/1-2026 i Køge på ambulancebasen.
Vi afholder eventuelt 2. samtaler den 26/1-2026 i Præhospitalt Center på Næstved Sygehus.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, forskere, dispatchere samt befordringskonsulenter. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind