Uddannelseskonsulent med flair for at lave aftaler om lærepladser og efteruddannelse

fuldtid
Uddannelseskonsulent med flair for at lave aftaler om lærepladser og efteruddannelse
  • EUC Nord
  • Hånbækvej 50,, 9900 Frederikshavn

Vil du være med til at sikre den nuværende og fremtidige faglærte arbejdskraft bl.a. indenfor skibsmontører og smede? 

Så er du måske vores nye konsulent, der kommer til at være et uundværligt bindeled mellem skole, elever og virksomheder. Du kommer til at have en nøglefunktion i forhold til smidig indgåelse af uddannelsesaftaler mellem elever og virksomheder, hvor din opgave er at understøtte processen lige fra den første kontakt til færdig aftale. Via din tætte dialog med virksomhederne bliver en vigtig opgave også at opfange eventuelle behov for efteruddannelse og give virksomhederne kendskab til EUC Nords aktuelle uddannelsestilbud.  

Vores forventninger til dig

  • Du trives med at arbejde med mennesker – og føler et særligt ansvar for de unge 
  • Du har viden om erhvervs- og efteruddannelser
  • Du kender til metalområdet og den maritime branche og følger naturligt med i markedsudviklingen 
  • Du har gode kommunikative evner
  • Du har erfaring med at skabe stærke broer i tværgående samarbejde – også på tværs af generationer og sektorer.  
  • Du er struktureret i dit arbejde, hvor du får planlagt og gennemført opgaver selvstændigt og ved, hvor vigtigt det er at overholde deadlines. 
  • Du har erfaring med at arbejde administrativt og med projekter, er god til at få andre med og vedholdende i at gennemføre aktiviteter – også når uventede forhindringer dukker op. 

Hvad du kan forvente af os

Som vores nye uddannelseskonsulent bliver du tilknyttet EUC Nords afdeling for Kvalitet og Udvikling – og samtidig bliver du en del af en stor og spændende arbejdsplads i udvikling. Afdelingen for Kvalitet og Udvikling består af forskellige faglige profiler, som samarbejder tæt om at løfte mange forskelligartede opgaver sammen med EUC Nords andre afdelinger. Som en del af vores afdeling får du en spændende og varieret arbejdsuge, hvor to dage sjældent er ens, og hvor du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag, 

EUC Nord er UNESCO Verdensmålsskole, hvorfor vi arbejdet målrettet med de 17 verdensmål i vores daglige arbejde. Læs eventuelt mere her

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst under Faglig Puls/Serviceforbundet i Staten - alt afhængig af erfaring mv. evt. mulighed for at aftale kvalifikationstillæg. Stillingen er en fuldtidsstilling/37 timer ugentligt.

Du skal have kørekort og adgang til bil, da der vil blive tale om en del kørsel i forbindelse med det opsøgende arbejde.

Hoved arbejdsstedet vil være placeret på Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn.

Ansøgning

Sendes igennem vores hjemmeside eucnord.dk eller nedenstående link. Ansøgningsfristen er 15. marts 2026. Samtaler forventes afholdt den 20. marts 2026.

Tiltrædelse: 1.maj 2026 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kvalitet- og udviklingschef Agnete Gudnason på tlf. 72246862 eller på mail agg@eucnord.dk

Alle interessererede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Log ind