Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en uddannelsesadministrator til efteruddannelses- og skoleoplæringsområdet. Du bliver en del af skolens samlede uddannelsesadministration, der er centralt organiseret som én afdeling og består af 20 medarbejdere med fysisk placering på otte forskellige adresser.
Jobbet
Med dine administrative kompetencer og dit serviceorienterede mindset er du med til at sikre, at kursister og elever oplever en høj grad af service og professionalisme, når de uddanner sig på Roskilde Tekniske Skole. Stillingen indebærer en blanding af kundeservice, administrative registreringer og tværorganisatorisk samarbejde.
Som uddannelsesadministrator skal du bl.a. administrere en del af skolens AMU-kurser. Dette inkluderer oprettelse af kurser, dialog med virksomheder og privatpersoner vedrørende tilmelding af kursister, fakturering, udsendelse af indkaldelsesbreve og besvarelse af forespørgsler. Du vil samarbejde med uddannelsesledere, efteruddannelseskoordinatorer og opsøgende medarbejdere for at sikre, at alt fungerer optimalt. På den måde er du medvirkende til, at privatpersoner og virksomheder vælger Roskilde Tekniske Skole som deres fortrukne uddannelsessted.
Du vil også håndtere administrationen af skoleoplæringselever, som er i praktisk oplæring på skolen mens de søger læreplads. Dine opgaver indebærer f.eks. udsendelse af breve, registrering af elever, godkendelse af befordringsgodtgørelse og samarbejde med skolens lønafdeling og virksomhedskonsulenter.
Udover at administrere efteruddannelse og skoleoplæring, kan du – afhængig af dine kvalifikationer og interesser – også få mulighed for at arbejde med opgaver inden for ledelsesrapportering, automatisering af processer, eksamensplanlægning, tilskudsindberetning, kommunale købsaftaler, optagelse af grundforløbselever eller administration af brobygningsaktiviteter.
Dine specifikke arbejds- og ansvarsområder aftaler vi nærmere. Nogle af opgaverne får du selvstændigt ansvar for, og andre vil du samarbejde med dine nærmeste kollegaer om.
Kompetencer
Du behøver ikke have en specifik uddannelse eller have erfaring med studie- eller uddannelsesadministration. I stedet lægger vi vægt på, at du har styr på dine administrative driftsopgaver, udviser høj datadisciplin i dit arbejde, og har blik for vigtige detaljer. Du er lærenem og har en god forståelse for digitale platforme og IT-systemer. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du bidrager til opbygningen af professionelle og kollegiale relationer.
Hos os får du
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Stillingen er på 37 timer med mulighed for flekstid. Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet kl. 8:00 – 15:30. Løn, pension og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Skarsholm på e-mail cbs@rts.dk eller telefon 61948521.
Stillingen ønskes besat 01-06-2025 eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfristen er den 09-04-2025.
Søg nu – og glem alt om den traditionelle ansøgning og CV
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering, hvilket sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi lægger vægt på dine kompetencer og din motivation.
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal ikke bruge tid på at skrive den perfekte ansøgning og finpudse dit CV. I stedet skal du blot trykke ”Ansøg”. Du bliver bedt om at indtaste din e-mail, og efterfølgende en kode som du får tilsendt. Udfyld dine kontaktoplysninger og besvar de 14 multiple choice-spørgsmål. Så er du hurtigt kommet tættere på en samtale.
Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs mere på skolens karriereside.