Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du arbejde med udbud og kontrakter – og samtidig gøre en reel forskel for den grønne omstilling?
Hos AffaldPlus arbejder vi hver eneste dag for en mere bæredygtig fremtid. Vores udbud er ikke bare paragraffer og processer – de er et aktivt redskab i den grønne omstilling, i compliance og i udviklingen mod en moderne forsyningsvirksomhed.
Vi leder efter en kollega, der har styr på udbud og kontrakter – og som motiveres af at se sit arbejde få direkte betydning for dine kolleger på anlæggene og driften generelt.
Som udbudskonsulent i AffaldPlus bliver du en del af et specialiseret udbudsteam på tre medarbejdere, hvor faglighed, sparring og samarbejde er i fokus. Du får en central rolle i organisationen og arbejder tæt sammen med både driftsmedarbejdere, ledelse og eksterne leverandører.
Dine opgaver spænder bredt – og netop dét gør jobbet spændende:
Om dig:
Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring med udbud og/eller indkøb. Men vigtigst af alt:
Kendskab til affalds- eller forsyningsbranchen er en fordel – men ikke et krav.
Om os:
AffaldPlus er i konstant udvikling – og udbud spiller en stadig større strategisk rolle i vores forretning. Vi arbejder efter både udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet og håndterer alt fra standardindkøb til komplekse, driftskritiske aftaler. Vi arbejder målrettet med den tredobbelte bundlinje og integrerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i vores udbud, dér hvor det giver reel værdi.
Ved siden af det faglige er AffaldPlus en arbejdsplads med gode og ordnede forhold. Vi har en høj medarbejdertilfredshed (97%) og lægger vægt på både trivsel, samarbejde og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi vægter det sociale højt, og der er blandt andet via vores Personaleforening rig mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter og arrangementer sammen med gode kolleger. Sundhed har høj prioritet, og du har som medarbejder mulighed for bl.a. at benytte motionsfaciliteter.
Det med småt:
Hvis du tænker, at du kunne være et godt bud på en ny kollega i vores team, så send os din ansøgning via linket her på siden senest d. 23. februar 2026 klokken 12:00.
Vi indkalder løbende til samtaler og senest i uge 9. Vi håber, du kan starte hos os 1. april 2026 eller umiddelbart derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og din faglige organisation. Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Næstved, men du må indimellem forvente mødeaktivitet på vores øvrige lokationer rundt om i vores seks ejerkommuner.
Har du nogle spørgsmål til stillingen eller AffaldPlus, kan du kontakte udbudskonsulent og teamleder Janni Haun Poulsen på tlf. 2154 5334, udbudskonsulent Arne Kristensen på 2010 4839 eller udbudsjurist Ayah Al-Absawi på tlf. 2018 7368.
Du kan læse meget mere om AffaldPlus på www.affaldplus.dk. Vi glæder vi os til at høre fra dig!