Tværgående udviklingsplanlægger søges til Sygehjemmeplejen (barselsvikariat)

fuldtid
Tværgående udviklingsplanlægger søges til Sygehjemmeplejen (barselsvikariat)
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Vil du være med til at udvikle fremtidens planlægning i Sygehjemmeplejen? Vi søger en tværgående udviklingsplanlægger (barselsvikariat)

Brænder du for planlægning, kvalitet og gode arbejdsgange – og vil du samtidig være tæt på den faglige hverdag i sygehjemmeplejen? Så kan dette barselsvikariat være det perfekte næste skridt for dig.

Vi søger en SSA eller sygeplejerske med erfaring i ruteplanlægning, som har lyst til at tage en central rolle i at udvikle og styrke planlægningsområdet på tværs af vores afdelinger.

Din rolle – hvor du gør en forskel
I denne stilling bliver du vores interne specialist og sparringspartner inden for ruteplanlægning. Du kommer til at:
  • oplære og støtte ruteplanlæggere i deres daglige arbejde,
  • udvikle nye arbejdsgange, der understøtter både medarbejdere og borgere,
  • drive forbedringer, der sikrer bedre kontinuitet og kvalitet,
  • være bindeled mellem afdelingerne i samarbejder om planlægning,
  • bidrage direkte til, at vores borgere får stabil og helhedsorienteret pleje.
Det er en rolle med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på området.

Hvem er du?
Du vil passe godt ind hos os, hvis du:
  • er skarp til ruteplanlægning og kan se helheden i komplekse puslespil,
  • trives i dialogen med kolleger og kan formidle viden i øjenhøjde,
  • har lyst til at udfordre “plejer” og drive nye initiativer,
  • er vant til at arbejde struktureret og selvstændigt,
  • er hjemmevant i Cura og CuraPlan.
Hvem er vi?
Hos os får du:
  • en arbejdsplads med energi, humor og stærkt samarbejde,
  • kolleger der brænder for faglighed og kvalitet,
  • en organisation, der er nysgerrig på forbedringer og åben for dine idéer,
  • mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder tværfagligt, rehabiliterende og med fokus på borgerens samlede forløb – og vores planlægning er helt central for, at det lykkes.

Praktisk om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. maj 2026. Barselsvikariatet udløber 31. marts 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 

Din primære arbejdsplads bliver i Hjørring, men du skal også forvente arbejdsdage i vores afdelinger i Sindal, Hirtshals og Løkken.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Bjarke Hansen på tlf. 4016 0833. Der også mulighed for at lave aftale om at komme forbi og se arbejdspladsen.

Ansøgningsfrist søndag den 15/03-2026
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 24/03-2026

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind