Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger 2 dansktalende tømrere til et konkret tagprojekt i Næstved. Det er klassisk tømrerarbejde, hvor håndværket er i fokus, og hvor du kan se resultatet af dit arbejde tage form – bogstaveligt talt.
Dit arbejde på projektet
Du bliver en del af et team, der arbejder struktureret og ordentligt, og hvor alle ved, hvad der skal laves. Opgaverne er klassiske tagopgaver, og der er brug for folk, der kan deres fag og tager ansvar. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Tagarbejde på eksisterende byggeri
Opbygning af tagfod
Montering af lægter
Opsætning af Velux‑vinduer
Er det dig, vi søger?
Du er uddannet tømrer og har god erfaring med tagarbejde – og kan arbejde selvstændigt ud fra tegninger og anvisninger. Du har prøvet kræfter med både tagfod, lægter og gerne Velux-vinduer før, så du ved, hvad der kræves for at lave et ordentligt stykke arbejde. Vi forventer, at du taler og forstår dansk, møder stabilt ind og tager ansvar for dit arbejde.
Vi mangler dig og dine kompetencer
Vi behandler henvendelser løbende og ser frem til at modtage dit CV via knappen herunder hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål.
Om Viktech
Viktech er et fagligt specialiseret bemandingsbureau, der tilbyder fleksible bemandingsløsninger til vores kunder i bygge-, el- og teknikbranchen. Viktech arbejder for, at vores kunders projekter færdiggøres med kvalitetsarbejdskraft leveret af kompetente medarbejdere. Vi beskæftiger omkring 700 faglærte håndværkere.
Viktech er medlem af DI Byggeri, Tekniq Arbejdsgiverne og Danske Malermestre.