To uddannede pædagoger til Solsikken

fuldtid
To uddannede pædagoger til Solsikken
  • Herlev Kommune
  • Herlevgårdsvej 21, 2730 Herlev, Denmark, 2730 Herlev

Kan du arbejde med målrettet og bevidst pædagogik – og bruge børnenes progression som feedback på din praksis? Kan du medskabe en hverdag, hvor der er balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter, og hvor refleksion i samarbejde med andre er en naturlig del af arbejdet? Og kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt fællesskab med ca. 2/3 uddannede kollegaer? Så kom og hils på os – og søg stillingen som pædagog i vores en børnehavegruppe.

Vi søger to uddannede pædagoger til den børnehavegruppe vi meget gerne vil åbne i løbet af foråret. Her er der mulighed for også at søge som team og fortsætte et samarbejde, I måske allerede er godt i gang med. Vi har i forvejen en velfungerende børnehavegruppe og en velfungerende vuggestuegruppe. 

Ring til vores leder Jane på 60930839 eller en af os andre på 44525960. Vi gir gerne en kop kaffe og en snak.

Stillingerne er med opstart 1. maj

 

Om stillingen

Vi søger to uddannede pædagoger, der brænder for pædagogisk praksis og kan se sig selv i et tæt samarbejde med både børn og voksne.

Du prioriterer at være tæt på børnene og at skabe tid og rum til gode, udviklende fællesskaber – for børnene og med børnene. Vi tager afsæt i børnenes levede liv og i det, de vil med hinanden. Derfor planlægger vi ikke en hverdag fyldt med aktiviteter, men arbejder bevidst med at skabe plads til leg, særligt børnenes egne lege.

Vi organiserer hverdagen, så børnene så ofte som muligt indgår i mindre fællesskaber. Vi er optagede af det, børnene er optagede af – i leg, relationer og samspil – samtidig med, at vi har et klart fagligt blik for, hvad der er brug for at udvikle både individuelt og i fællesskaber. Med afsæt i dette tilrettelægger vi tid, rum og struktur, så samspil, rutiner, overgange, leg og aktiviteter bliver understøttende og udviklende rammer. Vi oplever selv, at vi har en rolig hverdag, hvor der er tid til det, der er vigtigt.

Vi søger dig, der

  • er en professionel voksen, som ved, at god pædagogik skabes i fællesskab i et trygt læringsmiljø
  • stiller din praksis til rådighed for fælles refleksion, sparring og udvikling
  • arbejder bevidst med det dobbelte læringsloop og bruger refleksion til at kvalificere praksis
  • ved, at du som fagperson har reel indflydelse på både individet, fællesskabet og arbejdsmiljøet
  • kan omsætte tanker til handling – både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • indgår i en åben og anerkendende dialog med forældre og støtter dem i deres forældreskab

Vi tilbyder

  • et professionelt læringsfællesskab, hvor fællestænkning ses som en forudsætning for høj kvalitet
  • et arbejdsfællesskab, der bruger viden, refleksion og narrativer fra praksis til kollektiv læring
  • engagerede kollegaer med fokus på positive relationer, nærvær og fordybelse
  • et arbejdsmiljø præget af åben dialog
  • et arbejdsfællesskab kendetegnet ved mangfoldighed og rummelighed

 

Praktisk information

Institutionens åbningstid er kl. 06.30–17.00 (fredag til kl. 16.00). Stillingen indebærer arbejde inden for hele åbningstiden. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Har du lyst til at se, om ovenstående også passer i praksis, er du meget velkommen til at kontakte os – både med spørgsmål eller hvis du ønsker et besøg. 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Ansøgningsfristen er den 10. marts.

 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Log ind