To ressourcepædagoger til Lundtofte Skole (32 og 37 timer)

fuldtid
To ressourcepædagoger til Lundtofte Skole (32 og 37 timer)
  • Lundtofte Skole
  • Nøjsomhedsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Lundtofte Skole søger to engagerede og fagligt stærke ressourcepædagoger – én på 32 timer og én på 37 timer – til et alsidigt arbejde, hvor hovedopgaverne ligger i skolens undervisningsdel, suppleret af opgaver i SFO eller klub.

Vi er en skole præget af kreativitet, musik, læring og stærke fællesskaber, placeret i naturskønne omgivelser. Her vil du indgå i et tæt samarbejde med mange forskellige teams på tværs af årgange og fagligheder, og du får en central rolle i arbejdet med elever, der har forskellige typer af sociale, adfærdsmæssige og læringsmæssige udfordringer.

Som ressourcepædagog arbejder du inkluderende og relationsorienteret i både klasser, grupper og individuelle forløb. Du indgår i tværfagligt samarbejde med lærere og pædagoger om trivsel, struktur og læringsmiljøer, og du bidrager med observationer, sparring og faglig udvikling. I SFO eller klub bliver du en del af et aktivt fritidsmiljø med både åbne værksteder, planlagte aktiviteter og fokus på trygge fællesskaber.

Du indgår i et ressourceteam, som er præget af høj faglighed, og som en del af dette team har du fokus på både at se det enkelte barn og den store helhed på tværs af skolen.

Vi søger kolleger, der kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og samarbejdsorienteret, og som trives i et miljø, hvor udvikling, engagement og nye initiativer vægtes højt.

Vi søger dig, som er
  • Relationskompetent – du skaber trygge, tillidsfulde relationer, aflæser sociale dynamikker og møder eleverne med nysgerrighed.
  • Hjertevarm – du har et nærværende, omsorgsfuldt og tryghedsskabende væsen.
  • Energifyldt – du bidrager med engagement, initiativ og positiv energi i både skole og SFO/klub.
  • Fagligt skarp – du arbejder struktureret, målrettet og med tydelig sammenhæng mellem indsatser, aktiviteter og elevudvikling, og du er dygtig i din kommunikation både skriftligt og i tale.

Vi tilbyder en arbejdsplads med stærke samarbejdsrelationer, mulighed for faglig indflydelse og en vigtig rolle i udviklingen af inkluderende lærings- og fritidsmiljøer for vores 475 børn og unge.

Ansættelse som ressourcepædagog er som udgangspunkt 32/37 timer.
Ansættelser finder sted efter overenskomst med BUPL efter gældende regler og med løbende ansættelse.

Så frem du ønsker at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Christa Elkjær Dvinge på telefon 23 80 54 37 eller SFO og Klub Leder Sune Høilund på telefon 21 22 97 93.

Vi har løbende ansættelsesproces og forventer opstart den 1. maj 2026.

Vi glæder os til at høre fra DIG!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind