Vil du være en del af vores læringsfællesskab? Nørrebro Park Skole søger
- en lærer til matematik 1. årgang, pædagogisk læringscenter-timer (PLC og udvikling af skolens PLC
- en lærer til matematik og naturfag i udskolingen
Nørrebro Park Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 750 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn. Vi er en skole, som sætter faglighed og trivsel højt. Vores holdning er 'trivsel gennem læring'. Vores skoledag tager udgangspunkt i forpligtigende årgangsteam, fleksibel skemalægning og få-lærerprincippet. Fællesskab, tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord for skolens arbejde, såvel i den enkelte klasse som i samarbejdet med hjemmene.
Vi søger to lærere, som - er didaktisk velfunderede og har stærke relationskompetencer
- gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
- ser muligheder frem for begrænsninger
- er indstillede på at udvide egen faglige pallette
- naturligt arbejder med IT i undervisningen
- har godt humør og lyst til at deltage i skolens liv
- har empati, er robust og har gode samarbejdsevner
Vi forventer, at du - arbejder målrettet og tydeligt med klasseledelse, elevernes forudsætninger og din egen lærerrolle
- kan navigere professionelt og konstruktivt på forskellige samarbejdsniveauer
- har indsigt i og interesse for skoleudvikling, tager ansvar for fællesskabet og er indstillet på et tæt og progressivt samarbejde omkring børnenes faglige og sociale trivsel og udvikling
- er åben, rummelig og har et ressourceorienteret børnesyn
Vi ser frem til at modtage en målrettet ansøgning, hvor du tydeligt angiver, hvad du kan bidrage med til vores skole.
Ansættelsesvilkår Begge stillinger er fastansættelser på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til stillingerne, kan du også kontakte Charlotte Brix Daugberg på 30 36 82 28.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. marts 2026 Vi forventer at holde samtaler i uge 12.