Tjenere til Bouillon, Odense
Bouillon søger deltidstjenere til vores team i Odense! Er du glad for at løbe stærkt, være en del af et fedt team og skabe gode oplevelser for dine gæster, så læs med her:
Om stillingen:
Som tjener på Bouillon bliver du en del af en stor familie og en virksomhed i vækst; vi har fokus på samarbejde, højt humør og gode gæsteoplevelser – og så har vi det sjovt, når vi går på arbejde. Du vil spille en vigtig rolle i den daglige drift af restauranten, og dine arbejdsopgaver vil primært være at servicere vores mange gæster og sørge for, at de går glade herfra.
Hvem er du?
Vi søger én, der gerne har erfaring fra restaurationsbranchen, og som har et kæmpe service-gen. Indimellem har vi rigtig travlt, og her er det vigtigt at du besidder evnen til at bevare overblikket og handle effektivt i situationen. Vigtigst af alt, er du dygtig til at kommunikere og samarbejde, og du er en god kollega.
Hvorfor vælge Bouillon?
Som ansat i Bouillon bliver du en del af et stort team, der vægter samarbejde og godt humør højt. Vi har stort fokus på medarbejdertrivsel og uddannelse af personale og stræber altid efter at blive bedre til det, vi gør.
Sådan søger du:
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og være med til at løfte Bouillon Odense til nye højder, ser vi meget frem til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV til job@restaurantbouillon.dk senest den 21. juni 2026 – men hellere i dag end i morgen, da vi afholder jobsamtaler løbende. Husk at skrive i emnefeltet, at du søger til Odense.
Vi glæder os til at møde dig!