Timelønsansættelse Lungemedicinsk sengeafsnit, Midt og Vestsjællands Hospital

deltid
Timelønsansættelse Lungemedicinsk sengeafsnit, Midt og Vestsjællands Hospital
  • Region Sjælland
  • Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Timelønnede til Lungemedicinsk sengeafsnit – Midt- og Vestsjællands Hospital

Vi går sommeren i møde og søger flere timelønnede til vores lungemedicinske sengeafsnit.

Vi søger både uddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejerske studerende (fra 2 semester) og SSA-elever (efter somatisk praktik), som har lyst til at blive en del af vores afdeling – enten med planlagte vagter eller som tilkaldevikar.

Måske er du allerede i gang med din uddannelse og ønsker studierelevant erfaring – eller måske er du uddannet og har lyst til ekstra vagter i en afdeling med et godt fagligt og socialt miljø.

Hvad kan du forvente hos os

Du bliver en del af et imødekommende kollegafællesskab og vil få en grundig introduktion til afsnittet. Oplæringen tilpasses dine kompetencer og består af introduktionsvagter samt et introduktionsprogram, så du føler dig tryg i opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Personlig pleje

  • Måling af EWS og blodsukker

  • Fokus på ernæring

  • Mobilisering af patienter

Vi har patienter med mange forskellige medicinske diagnoser – oftest lungemedicinske – hvilket giver spændende og studierelevante opgaver samt gode muligheder for at udvikle dine kliniske kompetencer.

Vi søger dig, som
  • har plejeerfaring eller er i gang med en relevant uddannelse

  • er aftalestabil og tager ansvar for de vagter, du påtager dig

  • møder patienter og kolleger med energi og engagement

  • har fokus på kvalitet i plejen og lyst til at gøre en ekstra indsats for patienterne

Vi søger timelønnede til dag-, aften- og nattevagter.

Ansættelse

Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål inden du søger, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Silja Fadel på telefon 41 55 85 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Log ind