Timelønnede til velkomstområde i Nakskov

deltid
Timelønnede til velkomstområde i Nakskov
  • Museum Lolland-Falster
  • Havnegade 2, 4900 Nakskov

Bliv Fjordling i Havnebygningen

Til sommer åbner Havnebygningen på Honnørkaj – et nyt udgangspunkt og samlingspunkt ved Nakskov Fjord.

Her begynder kultur- og naturhistoriske fortællinger om fjorden. Her mødes lokale og besøgende. Og her spiller værtskab en afgørende rolle.

Vi søger nu engagerede timelønnede medarbejdere, det vi kalder Fjordlinger, til velkomst- og butiksområdet.

Du bliver en del af det team, der tager imod gæster, svarer på spørgsmål, passer butikken og er med til at skabe en imødekommende stemning i huset.

Stillingen er sæsonpræget og timelønnet og med forventet opstart i juli 2026.
Vi har særligt brug for hjælp i juli, august muligvis weekender i september.

Om Havnebygningen
Havnebygningen bliver Museum Lolland-Falsters nye udgangspunkt og samlingspunkt i Nakskov. Med udstillingen FJORD sætter vi fokus på menneskets relation til naturen med Nakskov Fjord som omdrejningspunkt.

Huset er tænkt som et levende sted, hvor udstilling velkomst- og butiksområde, aktiviteter og samarbejde med lokale aktører går hånd i hånd. Ambitionen er at skabe et sted med stærk lokal forankring – et sted, hvor man inspireres til at gå på opdagelse i lokalområdet og hvor man har lyst til at komme igen.

Om rollen
Som Fjordling bliver du en vigtig del af husets daglige drift. Du:

·         Tager imod gæster og giver dem den bedste start på besøget

·         Betjener velkomst- og butiksområdet

·         Hjælper med praktiske opgaver i løbet af dagen

·         Bidrager til en god stemning – også når der er travlt

·         Indgår i åbne- og lukkevagter

·         Hjælper i forbindelse med særlige events og aktiviteter

·         Hjælper med lettere rengøring & trimning af butik

Vi forestiller os, at du

·         Har lyst til at arbejde med mennesker og er god til børn

·         Er udadvendt, imødekommende og serviceminded

·         Brænder for at skabe gode oplevelser og formidle

·         Har lokalkendskab – og meget gerne selv er fra Nakskov eller Vestlolland

·         Er fleksibel i forhold til arbejdstider (weekender og ferieperioder)

·         Er mødestabil og tager ansvar

Butikserfaring er en fordel – men ikke et krav. Vi søger for oplæring.

Du skal være fyldt 18 år.

Vi tilbyder

·         Et sommer og weekendjob i en helt unik arbejdsplads

·         Mulighed for at være med fra starten i Havnebygningen

·         Mulighed for at være en del af et lille passioneret team

·         Erfaring med værtskab, service og kulturformidling

·         Løn efter gældende overenskomst

Praktisk

·         Ansøgningsfrist: 5. april 2026

·         Samtaler forventes afholdt i uge 16

·         Arbejdsperiode: primært juli og august samt eventuelt weekender i september

·         Arbejdssted: Havnebygningen, Nakskov

·         Kørekort: Kørekort B er en forudsætning

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til job@museumlollandfalster.dk senest d. 5. april 2026. Husk at skrive stillingsbetegnelsen i emnefeltet ”Timelønnet Fjordling Havnebygningen”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Frederikke Køhler Hansen, mobil: 23629923, mail: ekh@museumlollandfalster.dk

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere information om Museum Lolland-Falster findes på www.museumlollandfalster.dk

Log ind