Timelønnede Sygeplejersker til Plejehjemmet Korsløkkehaven

deltid
Timelønnede Sygeplejersker til Plejehjemmet Korsløkkehaven
  • Odense Kommune
  • Korsløkkehaven 2, 5220 Odense SØ
Brænder du for sygepleje til ældre og/eller demensramte? Kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden og eventuelt speciale? 

Hos Plejehjemmet Korsløkkehaven søger vi timelønnede sygeplejersker med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Om os
Som vores nye kollega bliver du en del af et sygeplejersketeam på 6 sygeplejersker, der er tilknyttet vores plejehjem Svovlhatten, Korsløkkehaven og Herluf Trolle. 

Som sygeplejerske i teamet skal du blandt andet være med til at kvalificere det tværfaglige arbejde i dagligdagen, og rent fagligt understøtte vores dygtige personalegrupper. Du skal ligesom os andre arbejde rehabiliterende og forebyggende, og det betyder, at du spiller ind med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for borgerne.

Om jobbet
Vores primære arbejdsområder i sygeplejen:
  • Sygepleje efter sundhedsloven § 138
  • Kompleks klinisk sygepleje, f.eks. sår behandling, hjemmeparenteral, palliation, ernæring, stomi-pleje, kateter etc.
  • Administration af medicin med udgangspunkt i FMK, herunder også IV, div. pumper
  • Vejledning i sundhedsfremmende tiltag til borgere med nyopdaget sygdom, kronisk sygdom og med livsstilssygdomme
Vores arbejde består blandt andet i:
  • Opsporing og opfølgning af de komplekse sygeplejeopgaver
  • Udvikle og styrke det faglige niveau - blandt andet gennem bedside undervisning af basispersonale på plejehjemmene
  • Vejledning i forhold til den enkelte beboer
  • Sikre pleje og behandling indenfor palliation, demens og andre lidelser
  • Varetage kompleks sygdomsbehandling og medicinering i samarbejde med praktiserende læge og sygehus
  • Medvirke til kvalitetsudvikling
  • Vi behandler en del borgere i hjemmet med IV behandling i PVK, CVK m.m. så har du erfaring  er det en fordel. Du skal forvente at komme på kursus i IV behandling, samt andre relevante kurser
  • Deltage i lægebesøg med vores huslæger
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende referenceramme og forståelse for, hvor vigtigt det er, i samarbejde med borgeren, at arbejde med hele det personlige og professionelle netværk, der er omkring den enkelte.

Beboere på plejehjemmene er ofte præget af:
  • Et komplekst sygdomsbillede med store krav til behandling, pleje og medicinering
  • Alle har behov for helhedsindsats
  • Et fysisk og/eller kognitivt skrøbeligt funktionsniveau, sårbare og med behov for rehabilitering
  • Sundhedsfaglige, fysiske, psykiske og sociale problemstillinger
Om dig
Det er vigtigt for os, at du brænder for sygepleje til ældre og/ eller demensramte, og at du i samspil med beboere og pårørende samt dine kollegaer, både fagligt og tværfagligt, er med til at give beboeren et godt sted at bo.

Du skal:
  • Have viden og kompetencer - særligt inden for det medicinske ældreområde
  • Nysgerrig på at lære nyt og kunne udvikle dig fagligt, socialt og personligt
  • Holde af gerontologi og mennesker med demens og andre sygdomme
  • Have lyst og evne til at koordinere, formidle og vejlede kollegaer
  • At du er fleksibel omstillingsparat, idet du vil komme til at arbejde på alle 3 plejehjem efter behov, og du vil få mange samarbejdspartnere
  • At du har kendskab til Nexus, som er vores dokumentationssystem
  • Gerne erfaring med IV behandling, eller have mod til at lære det
  • Have mod på at arbejde alene som sygeplejerske i weekender ved behov (efter oplæring) og med en masse fagligt dygtige SSA og SSH kollegaer
Har ovenstående vakt din interesse, så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Du ansættes efter protokollat 1. Dette betyder at du kun har delvist kendt vagtplan og at du som minimum skal kende fridøgn, søgnehelligdagsfrihed, fast afspadsering og allerede kendte vagter.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Lotte Bager på 65 51 34 25 eller assisterende leder Anette Frede på 21 26 73 46. Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på os.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. 

Log ind