Vil du være med til at gøre en forskel? Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladser i Hovedstadsområdet? Har du kompetencer inden for teknik, kemi, ergonomi, brænder du for at bekæmpe social dumping eller har du kompetencer inden for det psykiske område? Så har vi flere ledige og spændende stillinger som tilsynsførende i Tilsynscenter Øst. Vær med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø i danske og udenlandske virksomheder Som tilsynsførende skal du forholde dig bredt til arbejdsmiljøproblemstillinger inden for såvel ulykker, ergonomi, kemi, støj, psykisk arbejdsmiljø, social dumping m.m. Du bliver en del af et fagligt stærkt team af engagerede kollegaer, som brænder for arbejdsmiljøsagen.
Opgaverne er meningsfulde og udfordrende med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og arbejdsdagene er præget af en stor grad af afveksling i opgavetyper og opgaveindhold.
Opgaverne består i, at
- føre tilsyn i virksomheder inden for forskellige brancher som fx bygge- og anlægsbranchen, restauranter, den grønne sektor, transportvirksomheder, værksteder m.m.
- håndtere administrative opgaver som fx afrapportering og reaktionsskrivning
- gennemføre dialogmøder på virksomhederne
- deltage i koordinerende og faglige møder i den respektive tilsynsgruppe.
Vi sørger for at få dig klædt godt på til jobbet og du vil gennemgå et intensivt uddannelsesforløb i arbejdsmiljø, når du starter.
Et godt arbejdsfællesskab Hos os vil du indgå i et team af top engagerede kollegaer med stor variation af uddannelsesbaggrunde. Vi søger medarbejdere til den gruppe, der primært fører tilsyn med udenlandske ansatte på tværs af brancher, men med stor vægt på byggepladser. Du vil være fast tilknyttet gruppen, men der er et tæt samarbejde mellem grupperne, og du skal være indstillet på at varetage tilsynsopgaver, der går på tværs af grupperne.
- Vi er ca. 150 tilsynsførende fordelt på hele Sjælland og Bornholm. Samt et administrativt team på ca. 80 medarbejdere, der sørger for at du kan føre tilsyn optimalt.
- Du vil høre til på Østerbro og du kan få distancearbejdsplads.
- Du vil indgå i et godt arbejdsfællesskab, hvor der sparres dagligt om sager. Vi har mange fagligheder og alle trives med at hjælpe hinanden.
- Hos os kan du blive arbejdsmiljøekspert med mulighed for konstant udvikling.
Citat medarbejder: ”Arbejdsopgaven er den samme, men ingen dag er ens”.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:
- har en baggrund som fx håndværker, ingeniør, konstruktør, kemiker, maskintekniker, maskinmester, ingeniør, fysio-/ergoterapeut, cand. psyk. eller cand. pæd. psyk og/eller, at du har brancheerfaring inden for arbejdsmiljøarbejde eller social dumping.
- eller har en anden uddannelsesmæssig baggrund f.eks. arbejdslivsstudier eller anden relevant videregående uddannelse kombineret med erhvervserfaring, som er relevant i forhold til at arbejde med arbejdsmiljø og social dumping.
- har kendskab til bygge- og anlægsbranchen, herunder organiseringen og arbejdsprocesserne på byggepladser.
- har stærke formuleringsevner – både skriftligt og mundtligt.
- kan se dig selv i rollen som myndighed.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2026
Du bliver ansat som tilsynsførende efter gældende overenskomst, og der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Er du uddannet akademiker, ergo- eller fysioterapeut eller bygningskonstruktør, ansættes du i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Er du maskinmester, ansættes du i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for maskinmestre i land. Er du håndværker ansættes du i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for håndværkere og teknikere.
Det er en betingelse, at du har kørekort til personbil. Arbejdstilsynet stiller evt. tjenestebil til rådighed.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte tilsynschef Anne Mette Rasmussen på tlf. 7220 9078.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272 eller Maiken Bastholm på tlf.nr. 2147 0742. Vi kan først kontaktes fra den 7. april, da vi holder påskeferie.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i starten af dit CV kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal derfor ikke også sende en motiveret ansøgning.
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk
senest torsdag den 16. april 2026. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 17.
Forud for den første samtale vil du blive bedt om at gennemføre en digital observations- og formidlingstest af 30 minutters varighed.